jeg har lyst til at flygte fra mig selv.

jeg ved ikke hvad jeg forventer at jeg skal kunne.

men jeg vil væk.

mine egne tanker trættende, andres selskab er måde trygt og tærende.

jeg føler jeg er ved at brænde mig selv op, samtidig med at prøver at give mig selv lov til at leve.

utroligt at det kan være uoverskueligt at leve et liv?