Anerkendelse.

Jeg elsker det.

Hvorfor?

Fordi jeg har svært ved at give det til mig selv.

Jeg er perfektionist med stort P, og uanset hvad jeg laver kan det gøres bedre.

Det kan det for alle mennesker, men mit hoved bliver alt for optaget af det der ikke er blevet gjort rigtigt, frem for at finde nogle af de ting jeg gjorde rigtigt.

Når andre begynder at forlange af mig, kæmper jeg for at det jeg gør lykkes.

På et tidspunkt er jeg ved at brænde ud og jeg bliver endnu mere frustreret over mig selv. 

Det gør ondt på mig når jeg ikke kan leve op til andres forventninger.

Det gør ondt på mig når jeg ikke kan finde en grænse.

Det gør ondt på mig at få kritik, for jeg føler det så dybt og tager det så nært.