husk at du er enestående - ligesom enhver anden.

Jeg er den jeg er. Du er den du er. Vi er dem vi er. De er dem de er. 

En nem tanke at tænke. Men at føle den - det er det svære.

Hvad skal der til at vi accepterer os selv med fejl og mangler? 

Jeg sad lige og så 'sæt skønheden fri' - et program på tv 2, om folk der ville have foretaget skønhedsoperationer, lagde makeup i flere timer om dagen og ikke havde selvtilliden i orden, for den de er. 

For at gøre det anderledes mødtes de med personer som af en eller anden årsag havde skader i ansigtet. De var ikke så meget til skønhedsoperationer, men de forskellige mennesker lærte så hinandens problemer at kende og fik forståelse for hinanden. Jeg blev godt nok inspireret og forstod begge parter. 

Men hvordan kan jeg vende det til min egen hverdag?

Nogle der så det? I så fald hvad syntes i? Hvis ikke, hvad er jeres holdning til udseende?

Er det, det indre der tæller?