Alle har fejl.
Hvorfor stiler jeg efter det perfekte?
Det geniale?
Det fantastiske?
Det uopnåelige?
Det falske?
Og hvornår rammer jeg muren og erkender at jeg også et fyldt med fejl og mangler?
For det er jeg - Masser!
Og jeg kan ikke leve med dem og jeg kan ikke leve uden dem.
Jeg vil bare være mig.
Men hvem er mig?
Hvem er 'mig' uden alle disse tanker?
Det er ikke mig.
Hvornår accepterer man sig selv 110%?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar