Noget så enkelt og så fint som et græsstrå.
Noget så unikt.
Nogle ligner til stor forveksling hinanden, men alligevel har de alle noget der gør dem til deres egen.
Sådan er det jo også med os mennesker, og det er svært for mange at acceptere.
At nogle er bredere, tyndere, højere, lavere, smukkere, grimmere, itu, hele, lyse, mørke.
Men hvorfor accepterer vi det sådan?
Hvorfor gør jeg selv?
Jeg bliver aldrig ligesom 'dem'.
Jeg vil altid være mig.
Der findes så mange kopier - og jeg vil ikke være en af dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar