Honesty.

Helt ærlig;

Jeg er så skide træt af mine situation.

Jeg kan ikke se mig ud af den.

Hvor end jeg kigger hen, så er der bare mørkt lige nu. 

Forkullet. 

Jeg kan ikke holde mine tanker ud.

Og Så føler jeg mig så ekstremt alene også.

Hvordan kommer jeg ud af mit sorte hul.

Jeg ved at jeg har så mange ting at være glad for, men samtidig;

det hjælper mig bare ikke!

Jeg overskuer ikke at være mig.

Kald mig forkælet, kald mig mærkelig, kald mig latterlig.

Uanset hvad, så er jeg det sikkert.. 

Jeg vil så gerne ændre mig, men jeg er bange for at jeg aldrig vil blive elsket igen.