Min krop er mit fængsel.
Jeg vil gerne være ih og åh så positiv.
Men sandheden er at jeg er helt kvæstet indeni.
Jeg er så led og ked af mig selv og mit liv.
Jeg forbandet min krop, jeg afskyer den i aller højeste grad.
Jeg står ikke ved den på nogen måder.
Jeg kan ikke tackle de forandringer den skal igennem.
Jeg føler bare at jeg er forkert, for tyk og for doven.
Det sidste lange stykke tid har været et smertehelvede,
fyldt med en masse bør/skal/behøver.
Jeg er så forkert.
Jeg er så tyk.
Jeg er så doven.
Jeg gør intet rigtigt.
Jeg gi'r snart op.
Jeg kan ikke overskue mere.
Jeg lægger mig snart under dynen og lade himlen vælte ned over mig.
Jeg kan ikke klare presset mere.
Jeg er som en stor klump bly, der bare sucks.
Hjælp mig fra dette mareridt, sig mig;
HVOR GÅR JEG HEN HERFRA?
1 kommentar:
Du er alting værd, men ikke i tankernes verden.. De tanker der kun ønsker, at få dig ned med nakken.
Du har erkendt, at du intet orker.. Man orker intet.. Derfor har man brug for støtte og hjælp.
<3 Jeg ville ønske, at jeg kunne sige noget for at opmuntre dig. Især fordi jeg selv har haft en virkelig dejlig dag. Jeg har følt mig som en vinder.
Vi er vindere.
Send en kommentar