(fundet på pinterest)
Bum .. Selvfølgelig skulle disse dage komme.
Efter en hel weekend med kæreste, en uge på kreta, veninde+kæresteweekend + skolestart,
så skulle min down da komme.
Men alligevel.. Hver gang anoreksien tager over, føles det som en ny form hver gang.
Som om at jeg aldrig har prøvet det før.
Jeg bliver lige bange hver gang.
Jeg bliver bange for det indvendige raseri.
Bange for den dæmon som æder alt det positive.
Jeg får en trang til at forfølge følelserne og tanker.
Straf, pinsel og ingen mad.
Jeg spiser ja - jeg vil kæmpe mod anoreksien.
Men nu, der er jeg tyk, fed, doven, klam, forkert og forfærdelig dårlig til alting udover at spise og være doven.
Måske den kommentar ; '' Dejligt at se du har det godt ''.
Ja, i det øjeblik havde jeg det 'godt'.
Nej det havde jeg ikke.
Jeg 'havde det bedre'.
Hvis jeg skal beskrive min nuværende situation er det;
JEG HAR DET BEDRE.
^rettelse, i den foregående periode havde jeg det bedre.
Men som jeg sidder og skriver nu,
vil anoreksien skære i mig, nægte mig mad, omsorg og alle menneskelige behov.
Jeg er udmattet, frustreret, bange for anoreksien og bange for om jeg forfølger den.
KOM OG RED MIG FRA MIG SELV.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar