De sidste par dage har været fuld af tanker og ja - flere tanker.
Hvor er jeg på vej hen? Hvad vil jeg gerne?
Og hvordan?
Anoreksien er virkelig min bremseklods,
Altså virkelig.
Den fortæller mig alt det jeg ikke må FØR jeg har tabt mig.
Mit nye citat er; '' Process, not perfection'' .
Virkelig. Hele tiden får anoreksien mig til at halse efter 'målet'.
Men så snart jeg rammer målet, så bliver tæppet trukket væk under mig og jeg kan begynde at løbe igen.
''Det er ikke målet, men vejen dertil''.
Alt det anoreksien fortæller mig om, er alt det jeg skal - før jeg er perfekt.
^Der er for fanden ikke mennesker der nogenfuckingsinde bliver perfekte.
Og den sandhed er svær at sluge, for det har været min/anoreksiens overbevisning de sidste mange år af mit liv.
Må jeg så gerne være her?
Har jeg virkelig fortjent det? Er det ikke bare en undskyldning for, ikke at presse sig selv?
Ja. Ja. Nej..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar