alone, or not alone.

Angsten i min krop. 

Frygten for ensomheden.

Frygten for døden.

Frygten for selvskaden. 

Frygten for nuet.

Frygten for fremtiden.

Angst.. Jeg ved ikke om det er angst, uro eller indbildning!

Jeg har ikke lyst til at være alene, men jeg ved ikke hvem jeg kan be' om hjælp til. 

Føler mig helt alene i hele verden.

food, sleep?

Er mere mad lig med mere liv?

Er mere søvn lig med mere liv?

Er lidt i min alt eller intet.

Alt mad i verden lige nu, ville ikke være nok.

Alt søvn i verden lige nu, ville ikke være nok.

Balancen mellem dette.... 

At spise og ikke spise.

At sove og ikke sove.

 For meget og for lidt?

Kan ikke mærke om det er min menstruration der er på vej, om jeg har presset mig selv for meget eller om der er noget der skal forløses i mig snart.

Eller en blanding. 

Eller noget femte.. 

Har haft en større sult disse dage. Jeg har også været presset og lavet en del.

Det er skræmmende.

Alligevel havde jeg tabt mig lidt i tirsdags.

Det var slet ikke meget, men nok til at mine behandlere lige skulle drøfte det.

Og ja, selvfølgelig skal jeg spise lidt ekstra når jeg træner, i min vægtøgningsperiode..

Men hold da kæft hvor er det træls..

Og det pardoksale er at jeg er sulten lige nu, men alligevel tør jeg ikke tage lidt ekstra.

Har lyst til at spise kiks og yoghurt m. musli.

Og mælk...

Hm, hvad mon min krop fortæller mig? 

Om lidt, skal jeg have bikini på i en uge. I offentligheden med min kæreste.

Han kender til min krops-had.

Men jeg er pisse hamrende utroligt meget nervøs alligevel. 

Får drukket en masse light sodavand og kaffe ... 

Nok ikke det bedste for mig.. Men.... Jeg gør det ... 

Åh hvor føler jeg mig i et dilemma lige nu.

Dilemmaet over den snart kommende rejse og hele den rejse jeg er på nu.

Jeg vil ikke stoppe her og vende om - men de næste par skridt bliver godt nok i modvind. 

you will miss..

Alt det du går glip af:

At følge mig op af kirkegulvet.

At passe mine børn.

At se mig vokse til en stærk kvinde.

At blive inivteret til alverdens fest.

At blive en del af vores liv.

At smage på livets sødme.

At blive elsket.

At vi kan få kaffe og spille.

At hjælpe og få hjælp.

At leve uden alle de løgne.

Alt det jeg går glip af:

En rask far. 

Hvem har mistet mest?

The whole wide world

Verden er jo så stor!

Og nogle gange skræmmende..

Men jo mere jeg finder hjem til mig selv, jo mere tør jeg kigge på den, lugte til den og mærke den!

Der er så mange forskellige liv i denne verden - og det er jo fedt.

Man behøver ikke gøre det samme. Man behøver ikke være det samme. 

Jeg er jo mig!

Og jeg begynder at finde mere rod i Heidi.

Hvor er det vildt...

Jeg er så spændt - og så bange!

Wuhuuuuu!

wuhu..

Fuld fart fremad!

- Og et skridt tilbage.

sunday, oh sunday.

Jalousi. 

Jalousi over dem der kan leve livet - uden at tænke over.

Dem der kan feste, sove, spise og tage på arbejde som det mest naturlige i verden..

Det er jo det mest naturlige i verden - men ikke for mig. 

Der er jo virkelig mange som mig - der skal trænes til det naturlige. 

Vi er på mange måder små børn der skal opleve det hele fra ny - på en bedre og sundere måde. 

Var til foredrag med Finn Skåderud igår.

Meget inspirerende og spændende.

I de ca. 2 timer, følte jeg at jeg forstod hele logikken i min anoreksi.

Og efter - bum, så kom frustrationen over at bare fordi jeg forstod det - så var det stadig træning, træning, træning i at lære det. 

Man skal lære at 'være rask'. 

Man skal lære det.

Heidi.

Man skal lære det. 

Nogle ord han sagde hæftede jeg mig virkelig ved:

Skam. Angst. Tid. Træning. Respekt. Tillid. 

Denne uge har været fyldt med arrangementer, følelser og udfordringer.

Heldigvis er det søndag - og jeg vil virkelig ingenting.

Jeg er træt nu. Bombet.

Det er fucking svært at lytte til - for der er jo så meget jeg 'burde/kunne'.

Jeg har ikke lyst til mere. 

Det er så nemt at sige: på mandag, så lytter jeg - det er så nemt at udskyde.

Jeg gider ikke udskyde det i den næste time - der vil jeg prøve at lytte.