sunday, oh sunday.

Jalousi. 

Jalousi over dem der kan leve livet - uden at tænke over.

Dem der kan feste, sove, spise og tage på arbejde som det mest naturlige i verden..

Det er jo det mest naturlige i verden - men ikke for mig. 

Der er jo virkelig mange som mig - der skal trænes til det naturlige. 

Vi er på mange måder små børn der skal opleve det hele fra ny - på en bedre og sundere måde. 

Var til foredrag med Finn Skåderud igår.

Meget inspirerende og spændende.

I de ca. 2 timer, følte jeg at jeg forstod hele logikken i min anoreksi.

Og efter - bum, så kom frustrationen over at bare fordi jeg forstod det - så var det stadig træning, træning, træning i at lære det. 

Man skal lære at 'være rask'. 

Man skal lære det.

Heidi.

Man skal lære det. 

Nogle ord han sagde hæftede jeg mig virkelig ved:

Skam. Angst. Tid. Træning. Respekt. Tillid. 

Denne uge har været fyldt med arrangementer, følelser og udfordringer.

Heldigvis er det søndag - og jeg vil virkelig ingenting.

Jeg er træt nu. Bombet.

Det er fucking svært at lytte til - for der er jo så meget jeg 'burde/kunne'.

Jeg har ikke lyst til mere. 

Det er så nemt at sige: på mandag, så lytter jeg - det er så nemt at udskyde.

Jeg gider ikke udskyde det i den næste time - der vil jeg prøve at lytte.