spørgsmålet er; bliver man nogensinde klar?
altså klar, klar?
sådan super, duper, über klar?
MÅSKE SKULLE MAN BARE SPRINGE UD I DET?
MÅSKE SKULLE MAN BARE SPRINGE UD I DET?
Det er så nemt at sige at man er klar, men at føle det- ja, det er fandme arbejdet.
jeg føler mig på ingen måder klar, men alligevel mere klar end nogensinde?
Giver det mening? Nej, men sådan føles det.
følelser/tanker kan ikke tages fra en, nej.
Men følelser og tanker kan ændres med tiden,
og bearbejdes til de blot er små erindringer,
minder eller bare forsvindet helt.
Nogle gange kan man ikke finde mening med sin tanker.
Andre gange er det så klart, at man BURDE kunne ændre dem/lære af dem.
Men nej, nej.
Så let skal det ikke være.
Man skal først igennem et kæmpe hav af alle mulige følelser.
Man skal fandme grave dybt.
Mit indlæg giver måske ikke sindsyg meget mening, men jeg tror selv jeg forstår det?
1 kommentar:
DU forstår det, og jeg forstår det også..
Det er så inspirerende at læse dine indlæg <3
Send en kommentar