Dagen i dag har været okay - indeni kørte lidt ræs mellem mig og anoreksien.
Havde en god samtale, hvor jeg fik lidt frem i lyset og fik ord på nogle ting.
Men nu.
Nu - har jeg det rigtigt dårligt.
Min krop er svulmet op, jeg har kvalme - panikken haler roligt ind på mig.
Klumpen sætter sig i halsen og et stigende pres fylder mit hoved.
Kroppen er så pludselig min fjende.
Mit fængsel.
Noget forfærdentligt.
Pludselig kan jeg ikke kapere mine lår.
Min bule på maven.
Kroppen er blevet grim.
Min fornuft; Anoreksien, trætheden spiller mig et pus.
En andel del af; Føj hvor satan, dit klamme fede svin. Skam dig.
Jeg ved det handler om mere end kroppen.
Det er mine tanker som går amok .
Det er samsurie af tanker der kører som et kaos.
Ikke virkelighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar