Jeg hader døden og det kan gøre.

Den giver sorg, frygt og sårbarhed.

Jeg er bange for jordens undergang. Jeg er bange for klimaforandringer. Jeg er bange for atombomber.

Jeg er bange for mordere. Jeg er bange for sygdomme.

Det er ene af ting jeg ikke kan kontrollere. Jeg har ikke noget valg. Det er dérude! Lige udenfor min dør, uden for mit vindue, uden for en rækkevidde for mine hænder, men mine øjne kan se det. 

Jeg opfatter det kun halvt, for jeg er røv bange. 

Jeg frygter, at jeg ikke når de ting i mit liv som jeg ønsker. At de mål og drømme jeg har, skal spoleres af mennesker, af naturen og af undergang. 

Jeg syntes at det er pisse uretfærdigt!

Jeg er måske i en offer-rolle – men jeg føler at den er berettiget fordi det er FACTS!

Der hvor jeg gerne vil ud af rollen er der hvor jeg selv bestemmer om det skal sætte en stopper for det jeg gør i mit liv – også selvom jeg er klar over mange af tingene eksisterer. 

Det er én fordel: den kan give ro, fred og en slutning på lidelser. Og slutte angsten for at dø.