Avs. - der var den igen.
Følelsen af at man er en stor fejl.
Det er som om at intet er godt nok.
Jeg er ikke god nok.
De ting jeg gør er ikke gode nok.
Jeg siger alt forkert.
Jeg gør ikke nok - godt nok.
Hvor stammer denne indædte følelse fra?
Jeg må jo have lært den et sted fra.
Og når man så finder ud af en grund, hvordan slipper man så tankerne igen?
Hvordan bearbejder man følelsen af, altid at være utilstrækkelig?
Rastløsheden, frustrationen og vreden vokser og gror.
Hvorfor er jeg en fejl?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar