My world.

Nogle gange er min anoretiske del blevet kaldt en ''prinsesse-verden''.

Min egen lille verden, hvor jeg har mine regler, overbevisninger og holdninger.

Det hele handler om MIG, MIG, MIG og MIG.

Jeg ved de twister det sådan, så jeg opdager hvor lidt af min omverden jeg ser, når det er værst. 

Jeg mener ikke selv jeg er ego, selvcentreret osv - jeg passer jo bare på mig selv ikke?

Men når jeg så ser hvor mange jeg påvirker ved at blive i min egen verden, hvor meget jeg går glip af i livet og hvor meget jeg har mistet. 

Det gør ondt.

Men jeg kan bare ikke vende ud i verden og være stolt af mig.

Jeg jo flov over mig selv, og når jeg er tynd - så beviser jeg hvor svært det hele er for mig.

Jeg er bange for alt det derude.

Terror, krig, miljøting, universet, kravene, menneske, tankerne og følelserne. 

Jeg er nødt til at blive i min egen lille prinsesse verden, for så skal jeg ikke forholde mig til disse ting, jeg skal ikke være den stærke, jeg skal ikke være bange for folks tanker, og hvordan det hele skal gå.

Så kan jeg koncentrere mig om min krop, mit kalorieindtag og min dårlig skyldfølelse over at spise og være til.

Jeg er ikke klar til alt det.

Jeg er så fucking bange.

Jeg er bange for at man ikke kan elske min grimme krop, mit trætte sind og mit bange sind.