Det der med bare at være.

Jeg er her.

Jeg sidder her.

Jeg står her.

Jeg trækker vejret, her.

I dag har ikke været produktiv i fysisk form.

To gåture og en mikro købmandstur.

Ellers har jeg sovet, sat ved computeren, fået massage og snakket.

Og så har jeg spist min mad.

Jeg har det så dårligt med det.

Jeg skammer mig over at jeg ikke har fået 'noget ud af dagen'.

At jeg ikke har forbrændt en masse kalorier, eller fået bagt til hele fryseren.

Hvorfor er det så svært at tillade mig selv, bare at være?

Al selvdistruktiviteten kommer..

Den er farlig, den er dømmende, den er voldssom. 

Og vi skal have god mad i aften. 

Ris-taffel.

Har jeg virkelig fortjent det?

forhelved..