Hvorfor kan jeg ikke være alene?
jeg går rundt om mig selv.
Anoreksi og rastløshed raser rundt i mit hoved.
Går frem og tilbage foran spejlet.
Kigger, drejer og bliver forarget, over det jeg ser.
Fokuset lægger på kroppen, men det burde lægge på hvad der foregår indeni.
Jeg mærker den enorme tomhed, agression, håbløshed som jeg havde for 2-3år siden.
At hverdagen var tom og mit evige drejepunkt; Mad og krop.
Jeg vil jo noget andet!
Men anoreksien vil fange mig, binde mig, overbevise mig.
Jeg ved den er ond.
Men jeg ved også at den kan holde angsten væk i nogle få minutter.
Samtalen igår var svær.
Hård.
men god.
Mange ting blev sat lys på.
Vil bare have overstået denne dag.
Desværre..
Jeg håber min kæreste kan komme med lidt positivitet....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar