Hej, mit navn er Heidi, og jeg har nu været spisende
anoretiker i 2 år.
Min behandling startede for præcis 2 år siden i dag.
Det har været op ad bakke, og er det stadig.
Det har været fuld af angst, fuld af erfaring og fuld af overraskelser.
Det har fuld af grin, snakke og kærlighed.
Jeg er kommet så langt, og jeg har endnu noget jeg skal
lære.
Jeg lyder så poetisk, så reflekterende.
Men for helved hvor har det været og er det svært.
Det har ikke været sjovt i den forstand.
Der er sket sjove ting, gode ting – men jeg vil ikke kalde det en sjov rejse
for at finde mig selv.
Det har været hårdt – i forhold til hvad? I forhold til at
lytte til anoreksien.
Det har været let – i forhold til hvad? Jeg har haft og har en masse gode
mennesker omkring mig.
Hvor er det skræmmende og grænseoverskridende at skrive og
dele dette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar