Hvem var jeg engang?
Og hvor er jeg blevet af?
Altså ærligt?
Mig, som var så nysgerrig på livet.
Mig, som var så livsglad.
Mig, som var så legesyg.
- Bagsiden var dog også en anden.
For jeg har lidt med i bagagen i form af mobning, alkohol og var tæt på at miste min søster.
Nogle ting glemmer man aldrig.
Nogle ting er man nødt til at leve med.
Jeg savner at være sammen med mine veninder, jeg savner at have et arbejde, jeg savner at gå i skole, jeg savner at være omgivet af familien, jeg savner at feste, jeg savner at LEVE!
Jeg føler ligenu at jeg kun overlever - hvordan ændrer jeg det?
Er så modtagelig overfor alt, så hvis der bare poppede det mindste op, så var jeg klar.
Men jeg er også pisse bange.
For hvad indebærer det at give slip på sin kontrol, sine følelser og kaster sig ud i tingene uden faldskærm?
En masse tårer, en masse grin, en masse skræmmer, en masse minder osv.
Er jeg mon villig til at tage chancen og give slip?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar