Alone..

Mærkeligt at være hjemme..

Godt det kun er et par dage.

At være mere alene, at der ikke er nogen omkring en 24/7. 

Angstprovokerende.

Hvor er mine beskyttere?

Mine pæle.

Alt for langt væk..

Så nu er jeg på egen vej igen.

Føles enormt deprimerende fordi jeg endnu ikke har fundet hoved eller hale i mit kaos.

Mine nye 'domme' og min SF.

Jeg er bange - nærmest lidt panikangst.

Jeg prøver virkelig at berolige mig selv;

Det skal nok gå.

Det er kun et par dage.

Det går ikke galt.

De er lige bag mig, ét kald.

Du er stærk!

Du er sej!

Du har godt af at være lidt alene, og nyde dit eget selskab.

MEN HOLD KÆFT DET ER ET SEJT TRÆK.

Falder ned i ensomheden og tilbage til de gamle regler og meninger.

Fordi det er jo det nemmeste!

Det er sikrest og mest velkendt.

KOM NU HEIDI!

KÆMP IMOD!

DU VIL IKKE DØ AF DET HER.

Nyd nu livet lidt.

Vær 18 år, lidt naiv og lalleglad.

KOM NU!

Jeg er for træt..

Synker i mit eget lort..

Og jeg kan godt se det.