Jeg tør ikke stole på jer!
HVORFOR FANDEN ER DET SÅDAN?
Jeg har boet her i et år, og jeg har givet en del af ansvaret fra mig.
Men jeg er så bange for at i ikke kan hjælpe mig.
Jeg er så bange for at i eller jeg gør noget forkert.
Jeg forstår ikke disse nedture, de er så voldsomme.
Alt positivt forsvinder, alt tro forsvinder og al tillid forsvinder.
Jeg er så bange for at jeg er havnet det forkert sted.
Eller at jeg er det rigtige sted, men ikke kæmper nok.
Jeg er så bange for at jeg ikke kæmper nok!
Hvad gør jeg forkert?
Jeg kan ikke bevidst vælge mine tanker - forhåbentlig ændrer det sig.
Hvor lang tid skal jeg slæbes rundt i mit eget sindsforvirrede hoved?
Hvor længe vil jeg piiiine mig selv?
Jeg føler jeg har brug for at straffe mig selv.
Straffe mig selv for at tro og håbe.
Straffe mig selv for at sidde stille.
Straffe mig selv for at være glad.
Straffe mig selv for at spise.
Straffe mig selv for at kæmpe imod 'burde'.
Smerte... jeg vil gerne føle smerte.
Selvom lettelsen kun er kortvarig, så higer jeg efter den.
STOP HEIDI; STOP HEIDI: STOP HEIDI..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar