Hjemrejse weekend.
Bumbumbum..
Ansvaret på min skuldre vokser.
Skyldfølelsen og selvbebrejdelsen hamrer igennem hovedet.
Jeg vil så gerne hjem og nyde en weekend, hvor alle kravene og maden bare er små bagateller.
Jeg gider ikke at jeg skal til at skære ned i maden, være overaktiv og pisse træt..
Bare en stille og rolig weekend, med julebag med søster, mor/datter-hygge og evt. en dejlig gåtur.
But it's not that simple!
Hvis jeg nu har det godt, så kan de jo ikke se at jeg også har lorte dage.
De kan jo ikke se at der er mere under overfladen som gør ondt og fylder vildt meget.
De ser den 'overflade' og facade som jeg er så skide dygtig og god til at sætte op.
Hvorfor vil jeg så gerne bevise overfor dem at det er svært at være mig og at det gør skide ondt indeni?
Jeg vil så gerne fysisk vise det tror jeg..
Jeg vil så gerne have at de mærker den samme pinsel og skamhed som jeg føler.
HVOR ER JEG OND!
- Men jeg er så bange for at de tror at jeg gør det hele for at være i centrum og fordi jeg kan li' det.
Det passe jo ikke..
Jeg kan ikke selv styre det.
I know that, some of you know.
Men ikke alle!
Hvorfor er det så vigtigt at ALLE ser mine smerte?
Min smerte som er så dyb indeni, men ingen kan se uden på?
Hvis jeg nu er tynd, sløj og syg - SÅ bliver det fysisk!
Så kan i se hvor skide svært det er.
.. har brug for at straffe mig selv i dag.
Æv.
3 kommentarer:
Der rammer du virkelig også et af mine ømme punkter. Det med at folk tror at ens vægt er ensbetydende med ens velbefinde! Også en grund til det er skide svært at tage på, fordi man jo ikke har det godt endnu!
Der ramte du virkelig også mig Heidi. Så smukt skrevet og kan kun nikke genkendende til det. Du er ikke alene, hvis det kan være nogen trøst.
tak piger <3
Send en kommentar