8. december

Når jeg har det godt og jeg virkelig kan mærke kærligheden,

når jeg kan lide det jeg ser, hører eller laver,

når jeg smiler, når jeg griner og når jeg mærker glæde,

så tænker jeg ikke nær så meget.

Jeg har langt mere ro indeni, troen på at det hele nok skal gå.

Jeg nyder langt mere livets goder og smukke øjeblikke.

Men dage som i dag, hvor selvhaddet er så stort, er det umuligt for mig at lade være med at tænke. 

Jeg orker ikke at holde mig vågen.

Jeg orker ikke at være til.

Jeg orker ikke larm.

Jeg orker ikke vilde ting. 

Jeg orker ikke andre.

Jeg orker ikke mig selv.

Jeg drukner i mine tanker en dag som i dag, og det eneste jeg vil er at lukke ned. 

Sove dagen væk. Indtil det bliver en ny dag, 

Jeg orker ikke mere i dag..

I dag vil jeg bare holdes om, fortælles at jeg er god nok og at de ved jeg kæmper.

For i dag er en kamp mod Sf og D. 

De styrer mig. Og det smadder ondt. 

Jeg hader mig selv...

Kom nu ud af den boble af had Heidi.

Jeg har brug for at være selvdistruktiv og kritisk i dag.

Hjælp...