9. december.

Jeg hader mig selv i dag.

Jeg har brug for at være ond ved mig selv i dag.

Jeg har brug for at der er nogen der ser mig og holder om mig i dag.

Det startede for alvor igår ever en zumba-time.

Mit blodsukker blev lavt, jeg blev træt og ked af det. 

Jeg skulle hjem i bad, jeg skulle hjem og fortsætte resten af dagen.

Jeg fik spist min mad, jeg kom i bad og jeg gik i seng.

Jeg kunne virkelig ikke andet.

Jeg var så færdig i mit hoved.

Jeg orker ikke at lytte min indre kritiker der fortalt mig hvor grim min krop var, hvor dårlig jeg var til det hele og at jeg ikke måtte have det godt, fordi jeg ikke gjorde mig fortjent til det. 

Så i seng kom hjem.

Jeg fik spist min mad igår, jeg fik gået min tur.

Jeg fik et mindre angstanfald igår aftes.

Min søvn har været meget urolig de sidste par dage.

Så jeg sover en time mindst, om dagen.

Det er jo ikke godt for min rytme. 

Men jeg ORKER ikke at være vågen.

D og SF styrer mit liv i dag.

Hvordan kan jeg være ond ved mig selv?

Hvordan kan jeg få nogen til at se mit indre kaos idag?

Hvordan kan jeg komme til at acceptere mig selv i dag?

Jeg har på fornemmelsen af at ingenting vil gå.

Der er ingen der ser mig, de ser kun facaden i dag.

HJÆLP!!!!