dear ...

Sug ind - Pust ud.

Sug ind - Pust ud.

Jeg er helt smadret indeni..

Jeg er så træt nu..

Har haft store forventinger til disse dage.

Større end hvad der var realistisk og hvad der var godt for mig. 

Jeg ville så gerne have 'den perfekte jul', men sandheden er at jeg er et kaos indeni som ikke længere ved op og ned.

Jeg prøver at se SF som et misbrug.

Altså ligesom folk der tager stoffer eller drikker.

Når alt bliver for svært, spiser jeg mindre.

Når alt gør ondt, kan jeg se det gode i ikke at spise. 

Jeg bruger det som en måde til at koble af fra alle de ting som er svært. 

Men noget rykker indeni mig.

Følelsen af at det er for at redde mig selv, være god ved mig selv og straffe mig selv.

En ordentlig blanding. 

Jeg føler det er det bedste her og nu, men kan logisk se at det smadrer mig på lang sigt. 

Jeg har brug for mine trygge rammer, men må klare mig selv lidt endnu.

Utroligt så træt jeg har været de sidste par dage, men igen - familiehygge, jul og arrangementer, tærer altså bare på mine kræfter. Om jeg vil det eller ej.

Det er bare svært at tillade mig selv at være træt. 

Og jeg savner en helt masse der var engang.

At man var lidt mere naiv, lidt mere lyst til livet, lidt forelsket.

At man ikke tænkte så meget, at man følte sig mere tryg og elsket.

Men gjorde jeg nu også det?

Jeg kan ikke huske det.

Kan virkelig ikke huske særligt meget, specielt ikke i alderen 5-13 år. 

Kun få lysglimt.

Om det er min krop eller mit hoved som skjuler/glemmer/gemmer, for at passe på mig, det ved jeg ikke.

Men jeg er helt rundt på gulvet.

Ikke at kunne nyde julen fordi jeg er træt, deprimeret og rundt på gulvet.

Jeg har ikke kunnet nyde så meget udover få små ting.

At spille matador, at gå en tur og at sove.

Det har nok holdt mig oppe.

Ja jeg har NYDT det.

Men jeg har også kæmpet for overlevelse.

Jeg forstod ligesom ikke at leve.