applause.

''Write for a cause, not for applause.''

Nå ja. Det var jo sådan det var, da jeg startede min blog.

Det var min dagbog.

Flere gange har jeg taget mig selv i at vurdere indholdet som noget værd, pga hvor mange der læser med. 

Hvor mange kommentarer jeg fik.

I en længere periode har det været lidt dødt. 

Og det er jo egentlig okay.

For det er jo her jeg skal læsse af.

Her jeg må skrive, præcis som jeg tænker.

Det er for min skyld.

''Åh far. Så lad dog flasken stå.

Ellers vil du se mig gå.

Alt for mange gange,

er du blevet alkohols fange.

Jeg har set dig lide,

mere end nogen nogensinde vil vide.

Jeg elsker dig af hjertet helt,

men nu føler mit indre barn og voksen sig delt.

Jeg er sur, jeg er vred, jeg er hård,

hold kæft du skuffede mig igår.

Hvor længe vil dette gå?

Mit hjerte du mindre kan nå.

Du skræmmer, du ødelægger,

jeg døren snart til dig smækker.''