Kære krop.
Vær nu sød at lytte efter..
Jeg har brug for din styrke, din hjælp og dig til at komme videre med.
Jeg be'r dig om at gøre en drøm til opfyldelse.
At være fyldt med energi, se stærk og slank ud - måske lidt tynd.
Fin og flot - Måske lidt perfekt.
Før fortjener jeg ikke at have det rart.
Jeg har ikke gjort min pligt.
Jeg kan jo ikke give slip endnu.
Jeg ville elske at tabe mig igen.
jeg ville hade at tabe mig igen.
- Hvis jeg bare kunne tabe mig igen i et par uger, og så komme tilbage til mit hjem.
Finde ud af om det er dét værd.
Om det virkelig er det jeg ønsker.
Jeg er stadig helt forblændet i tvivl(for jeg er jo så tyk!), i hvert fald de fleste dage.
Men hvis jeg først går den vej, så slipper de mig.
De vil ikke lade mig komme igen.
Jeg har spildt min chance så.
Hvor ville jeg ønske jeg kunne spise normalt, se tynd ud og have et rigtigt liv.
Jeg savner ham der holder om mig, pigerne der griner med mig, familien der værner om mig, jobbet som interesserer mig og alt det andet gode.
Hvorfor kan jeg ikke bare gøre det rigtigt..
jeg er jo så dum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar