Ville virkelig ønske jeg kunne komme tilbage til dengang man var et lille sødt barn.
Og alle siger det, alle savner det og alle vil gerne tilbage - fordi det var 'nemt'.
Man skulle kun forholde sig til om man ville lege med barbie eller lego.
Der var så enormt meget leg, glæde og nysgerrighed.
Jeg kan ikke finde min plads.
Jeg hører ikke mere til i kategorien 'barn' - men bestemt heller ikke ikke i 'voksen'.
Jeg er ung, uden at egentlig at være det.
Mange unge mennesker;
Sover længe, går i byen, går i skole, har fritidsinteresser, har venner, veninder og kærester, de har job, og de er oftest nysgerrige på 'alt det der venter'.
Men jeg, jeg sidder på et opholdssted ude på landet, kan ikke overskue en normal hverdag, får ikke passet og plejet mine venskaber, intet job, ingen skole, ingenting- nå ja! Og jeg frygter ' alt det der venter'.
Jeg kan ikke lide mig selv, jeg direkte hader mig selv. Jeg afskyr hver en centimeter af min krop.
Ville ønske jeg bare kunne tabe mig..
Få kontrollen igen.
Jeg er så utilfredsstillet nu.
Hvor fanden skal jeg gå hen?
Jeg kender kun en vej, hvilket nok også er den letteste.
Jeg er så træt af at kæmpe.
Jeg mister min ungdom, men kan ikke se ud over mine tanker.
2 kommentarer:
Suk.. Kender det desværre godt, selvom jeg er i den yngste gruppe af voksne.. Så er man bare bagud - det er jo nu man skal nyde.. ARG :-/
Suk.... How do we get over it...
Det eneste der trøster mig er, at vi måske en dag kan leve 'dobbelt så godt', Det hele skal vel indhentes, eller?
Jeg Føler bare det er alt for langt væk <3
Send en kommentar