Vejning i morgen..
Hvorfor bliver man så panikslagen nu?
Jeg kan jo hverken gøre fra eller til.
Jeg kan ikke spole tiden tilbage og lave noget anderledes i den forgangne nu.
Min kamp mod kroppen.
Det er jo den jeg vil væk fra, men samtidig HADER jeg den skide vægt.
Og jeg bliver ved: jeg er ikke et tal.
Og; det er ikke vigtigt.
Men jo! forhelved hvor er det stadig vigtigt for mig,
Æv..
Jeg har det skide bestemte tal i hovedet som det ikke må overstige.
Dumme regel..
Hvordan mon jeg kan knække den?
Vende det til noget positivt?
At livet begynder når jeg er kommer OVER den?
Er det gulerod nok?
Jeg er bare stadig alt for bange for livet, til jeg tør tage imod det.
Jeg er bange for verden, for menneske og for mig selv.
Jeg er i mit lille sorte, navlepillende og selvmedlidende hul.
Og jeg kan ikke komme op.
Jeg vil bare gerne straffe mig selv.
For jeg har jo gået imod reglerne og anoreksien!
Åh...
Så ambivalent.
Kan i stadig elske mig med min mørke side?
3 kommentarer:
Kender du "dark side" med Kelly Clarkson... ellers lyt til den... den kan man virkelig relatere til!
Håber det trods alt gik ok med vejingen idag...
ja, elsker den!..
Det gik, som det altid gør.
Det utroligt så stresset og træls man kan få det - over så lidt?
helt ærligt..
At sådan nogle små tal kan ødelægge dagen eller ugen..
Og hvordan er som det altid gør?
Jeg håber du har bedre tanker nu, blev så trist da jeg læste dit sidste indlæg. Knus.
Send en kommentar