like a dog.

Jeg tror det dyr der ville beskrive mig bedst for tiden er en hund.

Det er som om at jeg kun orker at lege, at spise og sove.

Alt andet, det fanger mig slet ikke.

Og så som på billedet, så er det som alt det gode lægger lige foran mig, så tæt på at jeg kan lugte det, føle det og se det - men jeg må ikke få det.

Hvad er det der afholder mig fra at snuppe det?

Er det min indre 'ejer'?

Er det mine indre 'overbevisninger'?

Er det mine indre 'lærte' tanker?

Please, lad mig smage på livet. 

Livet er jo ikke sødt før man har smagt på det.