Utroligt - igen.
Når ens humør svinger fra okay, til fantastisk og til sidst over til tristhed.
Lige pludselig er det hele bare for meget.
Tankerne, følelserne, frustrationerne og trætheden.
De viser sine grimme ansigter på mere end én måde;
1. Fysisk træthed.
2. Kvalme/svimmelhed.
3. Psykisk træthed.
4. Ked-af-dethed.
5. Indelukkethed.
Hvis du spurgte mig for 3 timer siden, så var jeg energisk, frisk og glad.
Hvis du spørger mig nu, så er jeg flad, trist og træt.
Jeg ved at alle det jeg gerne vil, det lægger foran mine fødder.
Men jeg orker det ikke - jeg føler mig allerede kvalt i det.
Jeg står lige nu på kanten til at træffe et valg; give op eller kæmpe.
Jeg vil kæmpe.
Men hvordan kæmper man?
Er det at slæbe sig ud på en løbetur man ikke orker/har lyst til, er det at forholde sig til sine krav til sig selv, er det at lære forstå hvorfor man tænker som man tænker, er det at gøre noget helt tiende?
Jeg kan ikke se skoven for bare træer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar