Tough getting older.

Intet er sort og hvidt længere. 

Der er så mange små nuancer, 

der er så mange smukke og uhyggelige nuancer.

Det skræmmer mig, for jeg kan ikke skelne imellem dem.

Der er alt for mange til at man kan have kontrol over dem.

Jeg vil bare have styr på det!

Da man var lille var overgangen mellem sur eller vred til glad og smilende som at knipse!

Men nu, der er der også alle mulige ting før, imellem og efter.

Nu kan jeg være deprimeret, ked af det, frustreret, ulykkelig, okay, godt nok, Fint, lykkelig + de fire overstående ting. 
Og endda på samme tid!

Og jeg kan ikke tackle alle disse følelser.

Det er mere end jeg kan rumme. 

Det er mere en jeg kan forstå.

Jeg er ikke klar til alle disse ting.

Jeg er jo stadig en lille pige som har brug for hjælp ikke?

Eller .. 

Jeg skal jo være noget andet, for nu siger dåbsattesten snart atten.