demands.

De der krav?

Hvorfor er de så høje?

Det er krav fra mig selv, ja.

Det er krav som jeg selv skal lære at slippe, administrere og skabe.

Men, hvordan sorterer man i dem?

Nogle af dem er jo naturlige, andre er sygelige og til sidst er der nogle krav man kun skal leve op til i en periode. 

Men hvornår er det så normal, sygeligt eller nødvendigt?

Mine krav for dagen i dag: Bevæg dig mest muligt! Spis det rigtige mad! Vær aktiv! Slap af! Få noget ud af dagen! Vær glad! Vær social! Vær åben! DO SOMETHING!

Og det eneste jeg virkelig føler for er at lægge mig under dynen, netop fordi jeg ikke føler jeg kan leve op til alle kravene. 

Jeg har brændt min energi af for nu, og det piner mig. Slemme, slemme Heidi.

Du bliver aldrig god nok, det er aldrig godt nok det du gør - du er kun god nok når du taber dig. 

Får alle opgivende tanker, når stressen  kommer og kravene bliver for høje.

Jeg ORKER ikke mit liv, netop fordi jeg syntes jeg skal leve op til alt godt.

Ellers fortjener jeg ikke mad. 

Jeg fortjener ikke ting der er gode for mig.

Straf!! Når jeg ikke må tabe mig mere, så må jeg jo finde andre straffe! 

En sygelig tankegang? Ja måske, men det føles så rigtigt.

Vil i ikke nok hjælpe mig?