Jeg føler mig virkelig ulykkelig.
Ulykkelig over at jeg ikke længere må nå mit mål: at tabe mig.
Ulykkelig over at jeg går glip af det aller vigtigste: livet.
Ulykkelig over at jeg ikke kan vælge mellem de to ting.
Jeg kan ikke bare presse en løsning ned over hovedet på mig selv.
TAG DIG NU SAMMEN HEIDI!
Problemet er bare at hvis jeg BARE kunne tage mig sammen, så havde jeg fandme gjort det for 2½ år siden!
Man er jo selv så skide ansvarlig for sit liv.
Så tag ansvar!
Vælg dog.
Det gør bare alt for ondt.
Jeg kan ikke.
Jeg ved godt at man ikke bare kan gå og vente til den morgen man står op og alle grimme tanker er væk og man kan starte med at nyde.
MEN! jeg føler mig på ingen måde klar til at slippe kontrollen.
Jeg føler allerede jeg har sluppet den så skide meget.
Jeg hader min krop, ud i ekstremer at jeg ikke kan vælge at lade mig selv nyde.
Det er forbudt, forkert og dybt forkasteligt for mig at nyde.
I det mindste indtil jeg har tabt mig nok!
Indtil jeg har lidt nok!
Hvor langt skal jeg ud?
Skal jeg helt ud og hilse på manden med leen før jeg giver slip?
Jeg ved det ikke.
Jeg tør ikke tænke den tanke.
Det gør så pisse ondt indeni.
Jeg er så pisse bange.
1 kommentar:
SØDE!! Jeg ville ønske at jeg stod ved siden af dig så jeg kunne ruske dig og fortælle, at dette blot er en face..
Den værste og hårdeste face.. Alle de ord er nøje beskrevet. Hårde ord, men det er jo desværre virkeligheden.
Det er vigtigste skridt er allerede taget. Du VIL gerne ovenpå.... Kræfterne kommer lige så stille...
Jeg skriver virkelig ikke dette for at lege Miss Bedrevidende, men fordi jeg selv har oplevet det...
Du er for vild i dine indlæg.. Tænk at kunne være så ærlig omkring det dystre....
Du er skøn og en dag vil du holde af at se dit eget spejlbillede <3 som du fortjener <3
Send en kommentar