Jeg ved ikke hvorfor, jeg har det, som jeg har det i dag.
Det ene øjeblik er jeg fyldt med tanker, det næste er de forsvundet.
Ano vil gerne bestemme.
''Stå op! Lav noget! Du er tyk! Du er doven! Du gør det forkert!''
samtidigt med at dep også vil æde mig;
''Hvad nytter det? Jeg er så træt! Jeg gider ikke! Det er pisse lige meget det hele!''
Jeg har virkelig følelsen af at være alene.
Ingen supermand kommer og hjælper mig.
Ingen kan trylle *Puuuf* og få kaosset til at forsvinde.
Jeg skriger nok; TAG DET! RED MIG FRA MIT EGET MARERIDT!
Men der kommer ingen lyd.
For jeg er alene om det.
Omgivet af massevis af mennesker - men jeg er alene om det.
Er det en realitet eller en sindsyg tanke jeg har?
Der er ikke styr på noget lige pt. og jeg er dødhamrende forvirret over livet.
Eller min træthed.. Min despeation og hunger efter at det er på tide at ændre.
På tide at gøre noget nyt. Som jeg ikke tør-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar