passions.

Hvor er min passion?

jeg føler jeg skylder verden at være 'den søde, pæne og dygtige'.

Jo mere jeg går, jo flere folk, huse og dyr jeg ser - jo mere kan jeg se at de er ligeglade.

Ikke i den forstand at de er onde mennesker - men om jeg er maler eller håndværker - det rager dem.

Det er mig selv der skal blive tilfreds.

Der er så mange mennesker i denne verden, og det er kun mine omgivelser der skal kunne lide mig.

Og hvis de ikke kan - så skal de ikke være der.

Jeg vil så gerne finde noget jeg elsker!

Og kun gør fordi jeg kan lide det.

Jeg elsker at tage billeder.

Jeg elsker at skrive.

Jeg elsker at danse.

Om det er pænt, godt, skidt, grimt, eller noget femte - det er kun mit.

Jeg kan ikke lide når folk skal vurdere hvorvidt det jeg gør er godt eller skidt.

Det er der inderst inde betyder noget, er om jeg er tilfreds.

Og pt. er jeg ikke tilfreds med mit liv.

Jeg er ikke okay.

Jeg har ikke fundet det jeg brænder for og det der gør at jeg står op hver morgen.

Jeg søger andres bekræftigelse, 

men uanset hvad de siger eller gør - så bliver det ikke tilfredstillende nok, for jeg selv er tilfredsstillet.

Stor åbenbaring - som er fucking svær at sluge.