I am tired - again.

Hvorfor er det så energikrævende at være hjemme?

Jeg går fra; Jeg overtager hele verden nu!

Til; Jeg gider ingenting..

Det er enormt tydeligt for mig, hvor mange veninder jeg efterhånden ar mistet i forbindelse med den her sygdomsperiode. 

Det virker virkelig uoverskueligt at skulle være social og finde nye/gamle veninder igen. 

Jeg syntes sådan en dag hvor går tur, spiser, kigger på tøj med mor, laver mad og bager lidt - så er jeg træt. Helt færdig.

På den der måde kommer jeg til at blive indhyldet i vores lille symbiose af mor/datter igen.

Det er jo nok ikke så sundt.

At være så afhængig af mor, så jeg bliver ved med at fantasere om hvad jeg skal gøre istedet.

Men jeg gider ikke byen, jeg gider ikke skulle snakke og være på.

Samtidig gider jeg ikke være alene.

Der fylder skammen og de distruktive tanker alt for meget.

Lige nu hænger jeg foran Tour de France med min dobbeltdyne.
What a Saturday night! 

Jeg føler mig ikke som en 19'årig pige.

Jeg føler mig som en gammel slidt klud der trænger til at blive smidt ud.

Ikke gode tegn..
Op , Op, Op Heidi.... 

Jeg orker det bare ikke.

Jeg har ikke lyst til noget.