Jeg tror at det er en dårlig undskyldning for min anoreksi at vende tilbage.
At min veninde nu synker endnu længere ned i dybet, fordi hun vælgter sin anoreksi.
Det giver mig bare den trang til at byde anoreksien velkommen igen.
At det er det rigtige og det er på den måde man bedst hører mit råb om hjælp.
For selvom jeg begynder at leve mere, prøve mere og veje mere - så er den der.
Den bider mig når jeg har haft det for godt, tænkt for lidt, eller bevæget mig for lidt.
Sommetider kan jeg holde den væk, men samtidig brænder den indeni.
Den vil æde alt positivt og alt det jeg prøver at vinde tilbage.
Alle de gode ting i livet.
Venner, familie, kæreste, fritidsting, skole, arbejde osv..
Alle de ting jeg har haft, men mistet en enorm del af siden den fik mig i sine kløer.
Jeg prøver at køre: '' Don't get sidetracked, by someone who is not on a track'' af.
Men det er svært, for hver gang den fiser ind - sparker anoreksien mig og siger jeg lyver for mig selv.
Mine tanker kører mig derud hvor jeg ikke selv kan styre det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar