Grænser.
Ja, hvor blev de af?
Den nat, den pige, den dreng.
Pludselig, så var de væk.
Der mistede jeg måske en del af mig selv?
Mit felt var pludselig blevet indvaderet, trådt på og kastet i havet?
Det blevet revet i stykker.
Selvom det måske virker så enkelt, så lidt og så uskyldigt,
så når jeg mærker nu, føltes det som et overgreb.
Ikke kun fysisk, men også psykisk.
Nok mere psykisk end fysisk faktisk..
Den nat var måske et led til hvorfor jeg er her, hvor jeg er i dag.
Måske var det en af de sidste dråber til at det hele flød over?
Jeg ved det ikke..
Jeg er pisse hamrende forvirret og jeg er pisse hamrende ked af det.
Hvorfor fanden stjal du det fra mig?
Og hvorfor fanden lod jeg dig stjæle det fra mig?
Jeg var jo kun en pige, intet mere, intet mindre.
Og den lille pige er nu så skræmt og så overbevidst om at hun er den forkerte.
Jeg er så bange.
3 kommentarer:
Overgreb, fysisk eller psykisk, sætter dybe spor i sjælen :'(
Det gør noget ved.. Noget meget mærkeligt noget.. Det gør ondt dybt inde.. Det stjæler ens sande jeg for en tid.. So man derefter skal arbejde hen imod, for at få igen..
Det sætter dybe spor, der ikke bare forsvinder fra den ene dag til den anden..
Jeg forstår godt, at du er bange.. Dit indre barn er bange - af god grund !
Det skal bearbejdes og den lille skal vide, at det ikke vil ske igen. For nu passer du på jer begge.
Men det er en vej, med flere små veje inden målet <3
/Tilgiv mig hvis det ikke giver mening. Det var blot mine tanker <3
Knus <3
Jeg ved lige hvor du vil hen Ina, du har ret - og det utroligt så godt du altid forstå mine tanker <3
Tak!
Tror bare, at man kan følge hinanden på en speciel måde <3
Send en kommentar