people.

Ensomhed!

Jeg er omgivet af mennesker, men jeg føler mig så ensom.

Jeg har hjemve.

Jeg savner mor og far.

Jeg savner dengang hvor jeg altid var sammen med veninderne.

Jeg savner dengang hvor jeg havde ham ved min side som passede på mig.

Det gør så ondt indeni.

Det der blev åbnet op for indeni for et par dage siden, har virkelig ændret noget i mig.

Og jeg er bare så ked af det.

MEN! Også lettet over at have fundet en knude i mit indre - for nu kan jeg jo rent faktisk tage hånd om det, bearbejde og lægge det væk.

Det tager tid - det ved jeg.

Men det brænder, og jeg vil ikke være alene om det. 

Jeg er ikke stærk nok endnu.

Far og mor - kom og hold om mig.

Jeg har brug for jeres omsorg. 

Jeg har brug for jeres støtte.

Jeg vil bare være 18 år, være lidt naiv og leve mit liv.

Jeg vil ikke være 7/40 år, tænksom og sætte mit liv på standby.

Hvad skal jeg dog gøre af mig selv.