Yes!

Så har jeg mistet yderligere 2 læsere.

Jeg har det så dårligt med det, men samtidig vil jeg bare ikke lave min blog om!

Det er mine tanker og mine ord.

Jeg elsker det.

Tak. 

Det gør mig stærkere i troen på min egen mening.

Bum!!

Så kom følelsen af at være u-vigtig. 

Alle kan da undvære mig?

Kroppen husker....
Kroppen husker, hvad?

Hvor husker kroppen og hvad husker hovedet?

Og er disse to forbundet eller arbejder de bare sammen?

Mit hoved husker at blive banket af anoreksien.

Min krop husker en følelse af tomhed.

Når jeg spiser er jeg bange for at jeg spiser både for lidt og for meget.

Når jeg ikke spiser, er jeg bange for at det er pga. anoreksien.

Jeg vil fandme ikke have anoreksien skal vinde, men jeg kan også mærke at den puster mig i nakken.

Jeg har ingen idé om, hvorvidt man skal leve med sygdommen resten af sit liv, eller om 'den går væk'.

Jeg glæder mig til at være fri,

'' Min krop til skræk og advarsel ''

Er der nogle der ser '' Min krop til skræk og advarsel '' , eller nogle af de mange andre dokumentarer som Dr sender?

'' De forfængelige ''

'' Den gennemsnitslige krop '' .

Jeg elsker at se hvordan andre mennesker lever og føler.

Jeg elsker at høre deres historier og tanker.

Vil jeg ikke lytte?

Så må jeg føle!

Min krop har nu været under for langt pres og stress. 

Så nu ligger jeg under dynen med forkølelse! Mit hoved er helt nedlagt af snot.

Hvad kan jeg lære af det?

Stress-følelse??  - Stop stop stop! 

Så blev jeg mindet om det igen!

Anoreksien forsvinder ikke 'bare' fordi man når sin målvægt. 

Anoreksien, er en sygdom.

En sygdom der vil gøre alt for at slå mig ihjel.

Den vil drive heksejagt på mig, om nødvendigt..

LMS Skriver;

''En stor del af de, der lider af anoreksi dør enten af underernæring, eller fordi de vælger at tage deres eget liv. Derfor er anoreksi den mest dødelige psykiske sygdom blandt unge piger. En efterundersøgelse af patienter med anoreksi viser, at efter 10 år er 7 % døde, og efter 20-30 år er dødeligheden 15-18%.''

Det er rent faktisk den sygdom jeg har.

Og hvis jeg ikke lærer at passe på mig selv og give mig tid - så vil den komme og gå som det passer den.

Jeg er NØDT til at give mig selv tid.

Min krop siger fra!

Den er træt, den er urolig, den dunker, den har hjertebanken, den sveder, den kan ikke komme af med nødvendigheder, den har lyst for at kaste op, den har influenza-symptomer. 

Min krop siger fra!

Så derfor, er jeg nødt til stoppe op. 

Jeg skal have snakket ud idag, jeg skal have fundet hoved og hale i dette. 

Stress.

Det bedste man kan gøre er at ignorere det, ikke?

Chokolade og slik = hurtig energi, lyst-mad og det gamle forbudt'.

Er man rask når man kan spise slik uden dårlig samvittighed?

Hvor meget spiser man som rask?

Er der raske mennesker som spiser sådanne ting, selvom de får ondt i maven?

Eller.. Hvordan gør man?

Jeg er stadig igang med min proces omkring skole og mad!

Ja jeg er!

Jeg prøver det bedste jeg har lært!

Ja jeg gør!

jeg kan ikke holde min kæft!

Jeg har brug for at snakke om det jeg mærker, ser og hører.

Jeg har brug for at få vendt mine mange tanker.

Jeg har brug for mennesker omkring Heidi der vil MIG.

Jeg syntes det er forbandet svært at gå i skole!

Eller - HÅRDT

Min hjerne idag føltes som en most banan.

Jeg har haft den bedste sommerferie .. 

Den har ikke været perfekt, og bestemt heller ikke uden dyk og kampe.

Men! Jeg har lavet så meget mere end jeg nogensinde kunne forestille mig.

Jeg har også aflyst noget - men jeg har sagt mere ja til livet  END nej til livet.

Jeg har oplevet Tunesien, Sverige, Danmark og ikke mindst en masse mennesker.

Jeg har oplevet at sige til og sige fra.

Jeg har oplevet mange af mine negative og positive sider.

Jeg har mærket, jeg har set og jeg har hørt.

Jeg har oplevet opbakning og udfordringer.

TAK.

Next step:

Skolestarten. 

Der er så mange inspirerende mennesker!

I skolen, på farten og hvor man drejer blikket.

Når folk får lov til at fortælle om dem selv, sker der noget magisk.

Jeg elsker at høre om mennesker og deres liv.

Hvad de har lavet, hvor de har været, hvad de har lært og hvor de skal hen.

Jeg elsker at høre om deres tanker, ideer og drømme.

Jeg er så nysgerrig på mennesker!

- når jeg få ladet op og hjulpet mig selv inden!