Hej selvhad - så mødes vi igen.

træt af at være træt.

i mit hoved skriger ordene: 

Jeg kan ikke!

Jeg må ikke!

Jeg vil ikke!

Er jeg vintertræt?

Er jeg vintertrist?

Er jeg dum?

Er jeg åndssvag? 

Gør jeg det her forkert?

Jeg er så træt af at være træt.

Jeg er så udkørt af at være udkørt.

Jeg er så belastet af at være belastet.

Jeg er så frustreret over at være frustreret.

Jeg er så ked af at være ked af det.

Jeg er så sur over at være sur.

Jeg er så trist over at være trist.

Det er mit liv.

Jeg har lyst til at flygte.

Jeg kan ikke rumme at være i mit eget liv.

Det er jo ikke normalt.

Min anoreksi fylder mindre. - Men den er der stadig.

Min depression fylder mere. - Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Kæreste, familie, veninder, skole.

 jeg har det.

Livsglæde.

 Hvor er den? 

at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.
at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

at finde ud af sit liv.

Jeg føler mig alene.

Alene i den her verden hvor jeg ikke passer ind.

Jeg kan ikke længere tilpasse mig.

Jeg kan ikke længere bare holde ud.

Jeg kigger mig omkring og ser mennesker som er så anderledes fra mig.

Jeg ønsker mig nogle veninder som kan forstå hvad jeg siger.

Veninder som kan forstå hvad jeg føler.

Veninder som virkelig accepterer mig aller inderst.

Veninder som får mig til at smile og græde på samme tid.

Veninder som kan ryste mig ud af kurs og på rette spor igen.

Jeg ønsker mig mere overskud.

Overskud til ting som skal ordnes.

Overskud til ting som jeg drømmer om.

Overskud til at smile.

Overskud til at se alt det gode livet også byder på.

Før i tiden kunne jeg fake i lange perioder af gangen.

Nu halter det efter 1-2-3 dage.

Jeg kan ikke fake mig til at klare livet.

Jeg er rystet, bange. 

Bange for at fejle. 

Bange for at falde.

Bange for at være alene.

A woman body

Der er sket så meget siden.
Siden den dag jeg sad på sengekanten og græd.
Jeg kunne ikke se nogen som helst løsning på mit indre kaos.
Det er så længe siden.
Siden den dag hvor jeg først mødte den sande glæde.

Jeg har tabt glæden lidt igen.
Min krop, mit sind, min energi.

Feeling kind of sad and alone.

It feels like my heart is a stone.

It Feels like im nothing.

A milestone.

En milepæl er nået i mit liv.

21 år, egen lejlighed og 60 kg. 

På de sidste fire år har jeg taget 20 kg på.

20 kg. 

Noget af det er naturligt og noget af det er en nødvendighed / del af mit gamle liv : anoreksi. 

Jeg tror en del af mit indre altid vil kunne høre anoreksien.

Det er virkelig nu jeg skal kæmpe. 

Kæmpe for at vedligeholde en normal vægt, arbejde på de ting jeg gerne vil nå i mit liv og holde anoreksien så langt væk som muligt.

Jeg kæmper stadig. 

Jeg vil livet, selvom jeg er sindsygt bange. 

Jeg føler mig endnu ikke fri fra min spiseforstyrrelse

Jeg føler mig ikke fri fra min angst.

Jeg føler mig ikke fri fra min depression.

Det går stille og rolig fremad.

Det er svært at lade være med at give mig selv for mange krav. 

at komme tilbage til livet er sgu da svært.

at komme tilbage til mig selv er sgu da svært.

jeg øver og øver og øver og øver. 

hver eneste dag er en ny prøve.

jeg er træt.

jeg sover meget. 

jeg skal fokusere på det jeg vil, fremfor at bruge gamle overlevelsstrategier.

som at at begynde at tælle kalorier igen...

det skal stoppe NU.

Jo mere kontrol jeg prøver at få over maden, jo mere mister jeg kontrollen.

Da jeg begyndte at blive overtaget af spiseforstyrrelsen for 5 år siden, tænkte jeg aldrig nogensinde på hvor langt ude jeg kunne komme og hvor lang tid det ville tage at komme tilbage.

Jeg tænkte jo aldrig; HEY! nu vil jeg udvikle anoreksi.

Den listede sig stille ind i hele mit sind, hele min krop.

Og den dag de dag fylder den heldigvis mindre, men den er der stadig.

Måske går den aldrig helt væk. 

Det er skræmmende.. 

At spise for lidt er skræmmende.

At spise for meget er skræmmende.

At spise for sundt er skræmmende.

At spise for usundt er skræmmende.

Hvor fuck er min balance?

Føler mig skubbet lidt ud af balance igen.. 

Hvordan er det nu jeg kommer tilbage?

Jeg føler mig tyk.

jeg er i oprør mod mit forrige jeg.

alt det jeg jeg stræbede efter, alt det jeg kontrollerede.

alt det jeg var bange for, alt det jeg behøvede for at fungere.

alt det syge.

alle reglerne.

alle følelserne.

alt selvhaddet,

Jeg vil væk fra det!!!

Jeg vil smadre min anoreksi, jeg vil smadre det som smadrede mig og mit liv.

Jeg vil smadre alt det jeg har bildt mig selv ind.

Jeg vil føle selvværd igen.

Jeg vil være god til noget jeg elsker.

Jeg vil være oprørsk.

Jeg vil være ung.

Jeg vil være tosset.

Jeg vil være fri.

Jeg vil gøre alt det forbudte.

Jeg vil tilbage til livet.

Jeg vil gerne tabe mig, men jeg vil ikke længere forbyde mig selv livet.

skal man være smuk nøgen?

Altså - hver især har vi vores egne kroppe, vores egne idealer.

Jeg syntes jeg er tyk.

Jeg vejer 'det jeg skal'.

jeg øver mig hver dag i at spise som der passer til mig.

Alligevel har jeg lyst til at tabe mig.

Jeg vil gerne være sund og stærk.

Men jeg vil aldrig nogensinde gå på kur, tælle kalorier, eller forbyde mig selv noget i mit liv, som jeg inderst inde ønsker.

Må en kvinde gerne være en .... kvinde?

altså, jeg syntes nogle gange at vi kvinder skal konkurrere med mænd?

Vi skal være lige stærke, både på det fysiske og mentale plan. 

Vi skal have de samme færdigheder, den samme 'ubekymret levestil', være mindre følsomme. 

Men fra naturens side er vi bygget vidt forskellige?

Kvinderne ikke bygget til det samme som mænd - og omvendt.

Vi har hver vores følelses-register, som også kan varierer blandt det samme køn.

Vi har mange fællestræk, og hallelujah for det.

Men hvad med alle vores forskelligheder? De er gode!

Tænk en verden kun med kvinder?

Tænk en verden kun med mænd?

Tænk på hvor ensidigt det ville blive?

Jeg er sgu ikke en mand.

Jeg har sgu store følelser, snakker løs og be'r om nærhed og respekt!

Jeg reager som jeg gør - nogle gange mere hensigtsmæssigt end andre.

Det samme gør du, søsteren, broderen, kæresten, faderen, moderen osv.

Jeg har sgu bryster, numse og mave.

Jeg har sgu en krop fyldt med vilde hormoner jeg ser en sød baby.

Jeg har sgu husligt og praktisk gen, som madlavning og oprydning.

Jeg har sgu lyst til at gå i kjoler og danse.

Jeg har sgu lyst til at blive værdsat for Mig.