Skal mit liv virkelig afhænge af min krops udseende og vægt?
fredag den 30. maj 2014
Jeg kan faktisk godt finde ud af noget!
Altså...
Ikke alt - og ikke perfekt.
Men jeg er faktisk ret praktisk.
Jeg kan bage, lave mad, gøre rent, arbejde i butik.
Jeg har mine kreative tanker med og har altid en løsning på selv de mindste problemer.
Mit sociale liv er mindre end inden jeg blev syg - men større end da jeg havde det værst.
Små skridt...
Holy shit, det er svært at acceptere at tiden skal med mig.
Holy shit, det er svært at acceptere at jeg er et helt andet sted end jeg var for 5 år siden.
Holy shit, det er svært at acceptere at jeg er En Tænker.
torsdag den 29. maj 2014
Syntes at 'livet' er en underlig størrelse.
En dag skal vi væk.
En dag blev vi født.
En dag er man glad.
En dag er man sur.
En dag er man det hele.
Som nyfødt og død - som glad og sur.
Jeg har svært ved at finde en mening med MIT liv.
Hvor har jeg været, og hvor er jeg på hen?
Jeg tror alle mennesker vil stå i situationer lignende denne.
Men det er NU at JEG står i den.
Måske ønsker jeg mig i virkeligheden mere end jeg kan få.
Måske ønsker jeg mig mindre?
Måske ser jeg mindre end det hele billede.
Måske ser jeg for meget.
Alt er så relativt at jeg bliver rundtosset.
Jeg har det svært med en rask krop - når jeg ikke føler den endnu er en del min 'nye' identitet.
Mit nye liv - der er rask og med op og nedture som 'alle andre'.
Jeg er skrøbelig indeni, som jeg var inden jeg begyndte på min vægtøgning og ønske om et liv.
Jeg er mere robust fysisk.
Og når jeg er så blød og sensitiv indeni - så er det sgu svært!
Når jeg har et ønske om at gøre alle glade - og hjælpe alle - og være der for alle - så brænder jeg ud.
Kæmper mod skam og angst lige nu.
Tid og stædighed er yderst vigtigt.
Jeg har det skidt med min krop både med og uden tøj.
Som om der ingen løsning er.
Jeg tænker på hvad der er sket / eller hvad der sker i mig.
JEG FØLER IKKE JEG SLÅR TIL!
Uanset hvad, så føler jeg mig ikke god nok.
Og det er smerte på smerte på smerte - på smerte - at mærke hele tiden.
Har lys til at konstant holde mig igang med et eller andet, for ellers sniger der sig en angst ind i min krop.
tirsdag den 27. maj 2014
lørdag den 24. maj 2014
En angst-krampe kan komme og gå i min krop.
Den har ikke hjemme her, men besøger mig desværre stadig.
Det er ikke så 'voldsomt' som engang - men hele vejrtrækningen og skuldrene dirrer.
Jeg vil gemme mig under dynen.
Jeg vil græde og passes på.
Jeg vil forsvinde.
Idag har jeg været bange for det jeg har spist.
Jeg har været bange for vægten.
Bange for den 'normale' krop.
Bange for at nyde ting.
Bange for livet.
Jeg er træt.
torsdag den 22. maj 2014
Hvor end jeg gerne ville, så er mit selvværd meget lavt disse dage.
Jeg har ikke energi på en masse, alt syntes for meget og ingenting føles som for lidt.
Jeg har ikke lyst til motion.
Jeg har ikke lyst til rengøring.
Jeg har ikke lyst til pigehygge.
Jeg har ikke lyst til andet end at spise, sove, se tv, høre musik, male og spille ligegyldige spil.
Og det har jeg dårlig samvittighed over.
Føler mig som et forfærdelig, dovent og forkert menneske.
Jeg føler jeg skal 'tage mig sammen'.
^ Og det orkeeeeeer jeg heller ikke.
onsdag den 21. maj 2014
bow.
Jeg tager et dyk igen.
Et dyk på trods af alt det gode jeg har.
På trods af opturene - så tager jeg et dyk.
Det er sikkert helt normalt.
Men det er hårdt.
Hård at føle sig som et hamster i en trædemølle.
Løber, sveder, løber - men kommer ingen vegne.
Vær sød at tage mig ud og nus mig på hovedet.
Jeg føler mig uelskelig.
tirsdag den 20. maj 2014
you are my mirror - no!
Hvad gør jeg når jeg føler at jeg bliver talt efter munden?
Når personen overfor gentager de eksakte samme ting som jeg sidder fast i?
Jeg bliver så gal.
Der er ingen hjælp at hente så!
Jeg bliver gal fordi så står jeg igen alene med det.
Jeg vil have noget konstruktivt!
Ikke bare 'mhhh - ja det syntes jeg du har ret i ' ..
Det hjælper mig jo ikke!!!!!!!!
Møg...
mandag den 19. maj 2014
ideas, dreams and confused
Jeg famler lidt i blinde.
Et skridt til højre - et skridt til venstre.
Kan ikke beslutte mig endeligt for, hvor mit næste skridt skal være.
Hvor kan jeg lægge næste skridt og hvor kan jeg få afsluttet de forrige?
Jeg er bange.
Mest af alt fordi jeg føler jeg går i ring.
I min egen ring af uafsluttede ideer og drømme.
En masse ting som bliver sat igang, men aldrig færdiggjort.
Det gør mig stresset.
Gør mig mere sulten.
Gør mig mere rastløs under dynen.
Der er nogle ting jeg SKAL - og så er der alle de ting hvor jeg selv skal tage stilling - det er svært.
Men samtidig hat jeg svært ved at acceptere 'skal'-ting. Jeg mister lysten som et lille barn der er stædigt og vredt. Min søvn er vigtig for mig.
Godnat.
hello again.
Utroligt hvor meget en tur i regnen, på en trampolin, med en veninde, kan give af angst.
Min krop dirrer, jeg har kvalme, føler mig ti kilo tungere og halvtres gange mere desperat for at finde ro.
torsdag den 15. maj 2014
Oh dear you.
Jeg vil have at du hører mig!
At du lytter!
At du kan rumme min frustration og vrede!
Jeg vil have et kram!
Jeg vil have opmærksomhed!
Jeg vil have du er ædru!
Jeg vil have et sundt og stærkt forhold til mine nærmeste.
Jeg er bange for at vi ikke kan få det - på trods af mine håb.
Jeg vil ikke finde mig i disse ting længere - og hvem ved - måske er det slut så.
Jeg er bange for ikke at kunne finde det jeg søger.
Det skulle gerne være indeni mig selv - men jeg har brug for mennesker til at dykke ned i mig, sammen med mig.
Jeg er bange for at have det kreative inde i mit liv - for hvad nu hvis det jeg skriver ikke er godt nok?
Hvis det jeg skriver er noget vås, noget skidt, noget LORT?
Jeg vil gerne være god til det - for jeg elsker det!
fredag den 9. maj 2014
i dont care . yes i do
At tage afstand fra en veninde på grund af jalousi? hmm..
Føler mig dum.
Men jeg er nødt til det.
Føler mig dum.
Men jeg er nødt til det.
mandag den 5. maj 2014
ups and downs
Det ene øjeblikke ler jeg - det næste er jeg vred.
Jeg vil slå i bordet, været vred og blive tilgivet!
Jeg vil brede mine albuer, jeg vil være rasende!
Jeg vil give mig selv lov til at sætte grænser - det hader anoreksien.
Den skriger at jeg ikke har fortjent det.
Den skriger at mine lår er tykke.
Den skriger at jeg er et egoistisk svin.
Den lille Heidi indeni skriger om et bedre liv.
torsdag den 1. maj 2014
A poem about now.
Jeg er bange for at følge min drøm.
Livet lige nu, kører bare i den samme strøm.
Jeg ser op og der er en masse der ler,
men tårerne hober sig op - fler og fler.
Jeg ser hele verden suse forbi,
møder en masse mennesker som jeg godt ka' li'.
De ser på mig og smiler,
jeg håber bare at dagen den iler.
Jeg mærker et håb,
men endnu flere råb.
Ser på dagen, ser på vejen, ser på dig,
hvis bare du kunne se hvad der foregår inden i mig.
Livet er her, livet er nu,
åh, hvis jeg dog bare ku'.
Jeg føler mig fortabt, alene og bange,
alle nætter og dage er for lange.
Håbløshed, jalousi og sorthed,
der må da være en mening derude et sted?
Abonner på:
Opslag (Atom)