Efter 14-dages ferie væk fra mine 'normale rammer',

har lært mig mange ting.

Det har ikke været lige nemt - og der har være tidspunkter hvor jeg nær havde sat mig ned på gulvet som et lille barn og skreget.

Jeg har lært at min søvn er vigtig!

Jeg har lært at det er godt for mig at sige fra!

Jeg har lært at naturen er god for mig!

Jeg har lært at familier har dybt forskellige mønstre!

Jeg har lært at familier har brug for en eller anden form for struktur eller orden!

Jeg har lært at jeg kan mere, når jeg gerne vil det.

Jeg har lært at at inspiration fra andre, er fantastisk.

hovedpine, kvalme, sult.

træthed,  bedrøvet-hed, rygsmerter.

ved ikke om jeg nogle gange mærker for meget.

mærker for meget min krops reaktioner, mærker for meget min egen tristhed.

nogle gange ville jeg gerne kunne afskære min krop.

men det har jeg prøvet.

jeg blev så syg.

når man igen begynder at lytte til sin krop - kan man så mærke for meget efter? 

Angsten for angsten.

Angsten for at være alene.

Angsten for at være sammen,

Spændingen for det ukendte.

Frygten for det ukendte. 

Jo mere jeg blive bange - jo tykkere bliver jeg.

Jo mere jeg prøver at præstere - jo mere hader jeg mig selv.

Jo mere jeg skal - jo mere anspændt bliver jeg.

jeg har lyst til at flygte fra mig selv.

jeg ved ikke hvad jeg forventer at jeg skal kunne.

men jeg vil væk.

mine egne tanker trættende, andres selskab er måde trygt og tærende.

jeg føler jeg er ved at brænde mig selv op, samtidig med at prøver at give mig selv lov til at leve.

utroligt at det kan være uoverskueligt at leve et liv?

Svær tid.

Dårlig søvn.

Angst.

Anoreksi.

Minimalt overskud.

Energien kommer i bølger.

Der er mest mindre bølger.

Har samme symptomer som inden jeg begyndte på medicin.

I ca. 1,5 måned har jeg ikke fået min medicin.

Nu tager alt det over som fyldte før.

Jeg havde lige et par uger hvor jeg kunne vælte verden.

Og så gik det nedad.

Derfor starter jeg på min medicin igen.

Det føles som et nederlag - men også en hjælp.

Ellers aner jeg ikke hvad fanden jeg skal gøre.

Jeg har virkelig brug for at sætte min hjerne på standby.

Har så mange ideer og gode tiltag - og jeg drukner i dem.

Hvis jeg er igang med noget - kommer der en ny idé .

Den gamle bliver glemt og jeg begynder på den nye - hvor der igen kommer en ny Idé.

Dette sker rigtigt meget for tiden - og jeg prøver at sortere.

Det går bedre - men der er meget arbejde endnu.

Jeg elsker varme - men min træthed og anoreksi gør, at jeg har svært ved at nyde den. 

Vejret er fantastisk godt og alle sommer-muligheder/sommer-eventyr lægger for mig.

Men jeg er ikke i stand til at gribe dem, for inden jeg får set mig om - så har jeg taget munden for fuld og bliver enormt træt, ked af det og frustreret.

Jeg har svært ved at give mig selv tid.

TID TID TID.

Jeg har svært ved at finde ro!

My goal was...

Jeg har nået min målvægt og mit hoved slår KLIK.

Vrede, uro, krops-smerter af uforklarlig grund.

I en lang periode har jeg bildt mig selv ind, at når jeg nåede min målvægt, så ville jeg være fuld af energi og være rask.

- Det er jeg bare ikke.

Jeg føler mig somme tider som 15kg lettere. Altså - angst, urolig, bange, træt, sur, frustreret, for lidt tillid. 

Osvosv. 

Åh hvor er jeg ked af at jeg ikke 'bare' er rask nu!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Nogle gange føler jeg at jeg havde passet bedre ind i 1800-tallets normer.

Jeg sætter stor pris på natur, på familie, på det nære miljø og på traditioner.

Jeg er også vild med teknologi - men jeg vender gang på gang tilbage til nogle andre 'værdiger og normer'.

Jeg vil gerne være hjemmegående husmor - min veninde vil gerne være medicin-forsker.

Jeg vil gerne bage og skrive - min veninder vil gerne se reality tv og Shoppe.

Jeg vil gerne danse og gå ture - min veninde vil gerne gå i fitness og løbe ture.

Jeg vil gerne have min egen lille have - min veninde vil gerne have egen bil.

- Der er jo intet galt i disse ting, og nogle dage vil jeg også gerne shoppe og blive klogere på biologi.

Men primært - så er det nogle andre ting mine virkelige værdier er.

Vores kultur i dag, er anderledes end det jeg oftest har af behov indeni.

Føler mig næsten altid forkert fordi jeg lægger dybere mening i hver eneste sætning, hvert eneste ord og hver eneste handling. 

Jeg ser nogle flere ting, jeg mærker andres stemninger og har en enorm samvittigheds-masse i min krop.

Jeg elsker kaffe - min veninde vil have en mohjito.

Jeg elsker sovs og kartofler - min veninde vil have sushi.

Jeg elsker pauser og dansk hygge - min veninde vil have fart og kultur-fornyelse.

Passer jeg virkelig ikke ind?

Angsten gør mig over-svag.

Anoreksien gør mig over-stærk.

Jeg vil bare finde mellemvejen hvor Heidi gemmer sig!

Small steps, big steps. 

No more less.

A little less control, A little more of me.

Its difficult to find the golden key.

I see changes inside and outside.

Still I have days where i just want to hide.

To much, to little.

Its so fucking dahm hard to find the middle.

I want to live, I want to dance.

But then, the anorexia looses its glance.

I decided long time ago that i wanted to live,

but a day like today, i dont have much to give.

Jeg hader døden og det kan gøre.

Den giver sorg, frygt og sårbarhed.

Jeg er bange for jordens undergang. Jeg er bange for klimaforandringer. Jeg er bange for atombomber.

Jeg er bange for mordere. Jeg er bange for sygdomme.

Det er ene af ting jeg ikke kan kontrollere. Jeg har ikke noget valg. Det er dérude! Lige udenfor min dør, uden for mit vindue, uden for en rækkevidde for mine hænder, men mine øjne kan se det. 

Jeg opfatter det kun halvt, for jeg er røv bange. 

Jeg frygter, at jeg ikke når de ting i mit liv som jeg ønsker. At de mål og drømme jeg har, skal spoleres af mennesker, af naturen og af undergang. 

Jeg syntes at det er pisse uretfærdigt!

Jeg er måske i en offer-rolle – men jeg føler at den er berettiget fordi det er FACTS!

Der hvor jeg gerne vil ud af rollen er der hvor jeg selv bestemmer om det skal sætte en stopper for det jeg gør i mit liv – også selvom jeg er klar over mange af tingene eksisterer. 

Det er én fordel: den kan give ro, fred og en slutning på lidelser. Og slutte angsten for at dø.