Vis mig et lys,

Vis mig et tegn.

Vis mig et hjerte.

Vis mig et stjerneskud.

Vis mig et helt hjerte.

Vis mig et ønske.

Vis mig dig.

Sikke sentimental jeg altid bliver om aftenen. 

Der kører tankerne rundt, medmindre der kommer nogle og forstyrrer mig.

Jeg har altid en forestilling om hvordan livet skal være - og er det aldrig, for det er blot en forestilling ikke en virkelighed.

Det er rigtigt svært at lægge anoreksien væk lige nu. Jeg spiser, jeg går i skole og jeg går til psykolog. Men den nærmer sig hele tiden mit øre og hvisker. 

At lave - for mig - er at være fri.

at tvivle på mig selv.

at tvivle på min egen retning.

at tvivle på mit eget hjerte.

at tvivle på andre.

at tvivle på.. det hele.

hvorfor kan jeg ikke bare slå min hjerne på OFF??

det er så sindsygt svært at skelne mellem angst og stress.

imellem pres, angst og stress.

imellem pres, angst, stress og mæthed.

ano er stadig på banen, i know.

men hvordan er det nu jeg skelner mellem mig og ano?

Jeg elsker at se 'ind' i andre mennesker.

Når de fortæller, starter noget magisk,

Jeg vil høre om deres fortid, deres nutid og deres drømme.

Jeg vil høre om deres fordele og deres dårlige vaner.

Jeg vil høre om deres tanker, deres liv og deres ideer.

Har du lyst til at fortælle lidt om dig til mig?

hvad er det nu jeg gerne vil?

hvor er det nu jeg gerne vil hen?

hvem er det nu jeg gerne vil være?

jeg går lidt rundt i cirkler.

tænker de samme tanker, og vender dem igen og igen.

hov, der kom en ny.

jeg bliver meget påvirket af andre mennesker.

deres ord, deres kroppe og deres humør.

deres ideer, deres personligheder og deres meninger.

det er svært.

svært at lade være med at sammenligne mig selv med andre mennesker.

andre unge mennesker.

andre sårbare mennesker.

andre blondiner.

andre døtre.

andre og deres relationer.

jeg føler at jeg har et hul indeni.

noget der mangler.

ikke mad, ikke søvn, ikke et andet menneske.

noget indeni mig.

noget lyst, noget vilje, noget kreativt, noget der giver mening. 

jeg savner at slippe min kontrol.

at slukke hjernen. 

hej anoreksi - så mødes vi igen.

utroligt hvor stor din styrke er.

hvor hurtigt du kan vende tilbage.

jeg kan godt se dig nu.

jeg er bange.

bange for at du tager livet af mig.

du for tæller mig konstant løgne.

at jeg er tyk, dum og forkert.

at jeg skal passe på med ikke at spise for meget.

du fortæller mig at jeg ser dum ud,

du fortæller mig at jeg bare er fornuftig.

jeg kan godt se dig nu. 

du kan godt se at jeg ser dig.

jeg kan godt se at du ser mig imens jeg ser dig.

du giver mig angst.

du giver mig træthed.

du giver mig uro.

du giver mig selvskade tanker.

du giver mig kun lort.

så derfor vil jeg spise slik i aften.

FUCK DIG.

sikke en dag.

store tanker

små tanker.

jeg har virkelig haft brug for en off-dag.

helt off...

næsten..

skole + samtale med psykologen.

men ellers..

sodavand, kiks og romantiske film.

jeg har ikke orker andet.

jeg har følt jeg burde en masse andet.

skulle lave en masse andet.

jeg har bare ikke kunnet det.

kunne godt være tømmermænd for den sidste uge..

ofte når jeg rammer torsdag, så flyder det meste for mig.

så er jeg træt.

så er jeg usikker.

så er jeg tit energiforladt. 

tid til opladning.

tid til at slå hovedet fra. 

jeg syntes det er hårdt at finde balancen i livet.

mange mennesker kæmper med det.

jeg er ikke en undtagelse.

jeg dykker igen.

jeg kan godt se op.

jeg har ikke kræfter til at kæmpe mig op, lige nu.

jeg er her bare.

jeg flyder bare.

hver en muskel i min krop er anspændt af udmattelse.

spørgsmålene runger i mit hoved.

der er ekko af usikkerhed og uro.

trangen til kontrol vokser.

følelsen af at mislykkes vokser.

jeg kan godt se op.

men jeg dykker igen.

''Hej med dig.

Har du livets opskrift til mig?

Jeg er bange for at lave fejl.

Jeg er bange for at kigge i mit spejl.

Jeg ser hen, ud og op.

Jeg frygter min egen krop.

Anoreksi eller ej.

Kampen tilbage til livet er lang og sej.

Jeg er glad og jeg er sur.

Jeg er kommet længere ud af mit eget bur.

Frygten er ikke en leg.

Har du livets opskrift til mig?''

Angst eller uro?

Lettelse eller ignorance?

Jeg elsker at starte på ting.

Jeg vil gerne blive bedre til at afslutte dem.

Jeg elsker at være kreativ i skolen.

Jeg vil gerne blive bedre til at være konkret.

Anerkendelse.

Jeg elsker det.

Hvorfor?

Fordi jeg har svært ved at give det til mig selv.

Jeg er perfektionist med stort P, og uanset hvad jeg laver kan det gøres bedre.

Det kan det for alle mennesker, men mit hoved bliver alt for optaget af det der ikke er blevet gjort rigtigt, frem for at finde nogle af de ting jeg gjorde rigtigt.

Når andre begynder at forlange af mig, kæmper jeg for at det jeg gør lykkes.

På et tidspunkt er jeg ved at brænde ud og jeg bliver endnu mere frustreret over mig selv. 

Det gør ondt på mig når jeg ikke kan leve op til andres forventninger.

Det gør ondt på mig når jeg ikke kan finde en grænse.

Det gør ondt på mig at få kritik, for jeg føler det så dybt og tager det så nært.