Im learning to live.

Jeg vil så gerne lære at leve livet.

At leve i nuet.

At gøre de ting jeg aller helst vil.

At elske ubetinget.

At slippe frygten og kontrollen.

At LEVE.

At være mig.

Hvornår erkender jeg at jeg er i gal retning?

Hvornår indser jeg at jeg skal ændre min tankegang?

Hvornår opdager jeg at det er tiden til forandring?

Hvornår, hvornår, hvornår?

different.

Vi er alle unikke.

Vi skal alle sammen gro.

Ligesom blomster.

Der er så mange der ligner hinanden, andre er helt forskellige - det samme er det med os mennesker.

Vi skal ikke gå og ligne hinanden, vi skal være os selv!

Vi er så enestående og specielle.

Lad vore forskelligheder gøre fællesskabet rigere.

Hvor er det nemt at skrive, men ikke at føle eller tro på.

hope.

 Et håb om fremtiden.

Jeg håber virkelig det bliver bare en anelse lettere.

Lidt lettere, for hvert eneste skridt jeg tager.

Lidt lettere, for hver eneste nedtur.

Lidt lettere, for hver eneste optur.

Lidt lettere, lidt lettere - jeg håber virkelig. 

amazing fall.

 Naturen er så smuk på den her årstid!

Jeg kunne bare gå, gå, gå og atter gå.

Det er så dejligt at gå i sine egne tanker, især i de smukke omgivelser!

Selv om at sommeren er så smuk, så er der altså også noget specielt over efterår.

Så kan man sidde inden for og hygge med stearinlys også.

OG; så er der jo ikke længe til jul!

AAAAAMAAAZIIIING!

Childhood.

Jeg savner virkelig at være barn.

Lege, tumle, sove og spise.

Grine, le og smile. 

Jeg savner at verden var lidt lettere og lysere.

At kunne bevæge sig med sin fulde længde og bredde, uden at skulle føle skam.

Nogle børn er selvfølgelig generte, men nej - jeg var fuld af liv og glæde!

Hver dag var et nyt eventyr.

Nu er hver dag en ny kamp.

Hvordan kan jeg ændre det?

no more sorrow.

Kan det virkelig betale sig at være sur og ked af det hele tiden.

Det er jo os selv det går ud over.

Er det Virkelig det værd?

Hvorfor ikke bare leve livet, smile, le og nyde?

Selvfølgelig er det ikke altid lige let, men hvis man nu prøver, så bliver det vel bare til en 'vane' med tiden.

POSITIVITET, POSITIVITET, POSITIVITET. 

Hvornår kommer den dag, hvor jeg kan nyde og leve?

Hvornår tør jeg tage springet?

accept.

Alle de bekymringer der beror på dine egne urealistiske forventninger, accepterer du at jeg er den jeg er, så slipper du for at blive oprørt når du opdager at jeg ikke er den du syntes jeg burde være og du sparer dig selv for en masse tid.