applause.

''Write for a cause, not for applause.''

Nå ja. Det var jo sådan det var, da jeg startede min blog.

Det var min dagbog.

Flere gange har jeg taget mig selv i at vurdere indholdet som noget værd, pga hvor mange der læser med. 

Hvor mange kommentarer jeg fik.

I en længere periode har det været lidt dødt. 

Og det er jo egentlig okay.

For det er jo her jeg skal læsse af.

Her jeg må skrive, præcis som jeg tænker.

Det er for min skyld.

''Åh far. Så lad dog flasken stå.

Ellers vil du se mig gå.

Alt for mange gange,

er du blevet alkohols fange.

Jeg har set dig lide,

mere end nogen nogensinde vil vide.

Jeg elsker dig af hjertet helt,

men nu føler mit indre barn og voksen sig delt.

Jeg er sur, jeg er vred, jeg er hård,

hold kæft du skuffede mig igår.

Hvor længe vil dette gå?

Mit hjerte du mindre kan nå.

Du skræmmer, du ødelægger,

jeg døren snart til dig smækker.''

Process.

Hele livet er en lang process i sig selv.

Og i den lange process, er der de lidt kortere.

Lige nu; Anoreksi vs livet.

Inderst inde vælger jeg klart livet.

Hvem gider dog sulte, være syg, træt, forpint og dårligt til mode hele tiden? Ærligt?

Men anoreksien fortæller mig gang på gang at jeg ser tyk ud, har ikke fortjent det.

Og stadig tror jeg al for ofte på det.

En hver lille sejr fejres. 

En hver lille opgave prøver jeg at tage op.

Det er hårdt arbejde.

Derfor er jeg så udmattet for tiden, fordi mit hjerne er på konstant overarbejde. 

Work, work and work the hiiiiiele daaaaw. 

two years ago.

Hej, mit navn er Heidi, og jeg har nu været spisende anoretiker i 2 år.

Min behandling startede for præcis 2 år siden i dag. 

Det har været op ad bakke, og er det stadig.

Det har været fuld af angst, fuld af erfaring og fuld af overraskelser.

Det har fuld af grin, snakke og kærlighed.

Jeg er kommet så langt, og jeg har endnu noget jeg skal lære.

Jeg lyder så poetisk, så reflekterende. 

Men for helved hvor har det været og er det svært.

Det har ikke været sjovt i den forstand.

Der er sket sjove ting, gode ting – men jeg vil ikke kalde det en sjov rejse for at finde mig selv.

Det har været hårdt – i forhold til hvad? I forhold til at lytte til anoreksien. 

Det har været let – i forhold til hvad? Jeg har haft og har en masse gode mennesker omkring mig.

Hvor er det skræmmende og grænseoverskridende at skrive og dele dette.

Det der med bare at være.

Jeg er her.

Jeg sidder her.

Jeg står her.

Jeg trækker vejret, her.

I dag har ikke været produktiv i fysisk form.

To gåture og en mikro købmandstur.

Ellers har jeg sovet, sat ved computeren, fået massage og snakket.

Og så har jeg spist min mad.

Jeg har det så dårligt med det.

Jeg skammer mig over at jeg ikke har fået 'noget ud af dagen'.

At jeg ikke har forbrændt en masse kalorier, eller fået bagt til hele fryseren.

Hvorfor er det så svært at tillade mig selv, bare at være?

Al selvdistruktiviteten kommer..

Den er farlig, den er dømmende, den er voldssom. 

Og vi skal have god mad i aften. 

Ris-taffel.

Har jeg virkelig fortjent det?

forhelved..

so do i.

Jeg vil også være god til noget.

God til noget andet end mad, vægt og kontrol.

Jeg tænker hele tiden, at der ikke er noget jeg er specielt dygtig til.

Udover at lytte til min anoreksi.

Jeg er (heldigvis) blevet bedre  til at lytte til Heidi.

Men jeg vil også være god til noget!

Geografi, dansk, skrivning, gymnastik, dans, guitar.. Something.......  

Jeg gå op i noget med liv og sjæl..

Fordybe mig.

Finde mening.

Som med anoreksien.

Nu skal det bare være noget mere livsgivende og sundt.

Noget jeg ikke bliver syg af, men fyldes op af. 

Jeg vil også være god til noget!

Kan mærke jeg er dyby usikker på alt indeni. 

my body and your body.

Det med kroppen er et evigt tilbagevende problem og emne for mig. 

Det med sundhed er et evigt higen efter perfektion.

sundhed? hvad er det for en størrelse?

''jeg blev syg, da jeg blev sund''

Wait? something is completly wrong.

Nogle mener at nødder er godt.. Andre mener smør er godt. 

Sådan er det med alt mad.

Hvis det ikke er øko, så dør du af alle sprøjtemidlerne.

Der er så mange meninger om alting i vores verden.

Om hvordan vi skal være, se ud og gøre.

Hvad er det jeg gerne vil? 

Det ved jeg ikke..

Der ender jeg lidt i midt sorte hul.

For hvad er det jeg gerne vil? 

veterinærsygeplejerske? web-integrator? butiksekspedient? 

jeg drømmer om en masse, men får ikke rigtigt gjort noget ved det.

Eller gør jeg?

Jeg er jo i behandling og kravler langsomt fremad.

Hvis jeg ikke gør det, så kan jeg i hvert fald ikke mulighed for mine drømme.

+ en drøm for mig ville jo være at være rask.  

vacation.

Hvorfor frygter jeg 'ferie'?

Fordi ferie indebærer alt det anoreksien vil forbyde mig.

Ro, hygge, mindre pligter og god mad. 

Sjove oplevelser og mindre kontrol.

Mindre struktur end hverdagen. 

Utroligt, jeg skifter fra at ville være alene, til at være bange for det.

Jeg fik så ondt i maven i dag, da jeg sagde ja tak til en fødselsdag.

Min krop gav udslag med det samme. Nix Heidi.

Hej torsdags-angst. 

Du var sgu svær. 

Du ville fortælle mig noget.

(fra www.pinterest.com)

Hallooooo? alone?

Hvorfor kan jeg ikke være alene?

jeg går rundt om mig selv.

Anoreksi og rastløshed raser rundt i mit hoved.

Går frem og tilbage foran spejlet.

Kigger, drejer og bliver forarget, over det jeg ser.

Fokuset lægger på kroppen, men det burde lægge på hvad der foregår indeni.

Jeg mærker den enorme tomhed, agression, håbløshed som jeg havde for 2-3år siden.

At hverdagen var tom og mit evige drejepunkt; Mad og krop.

Jeg vil jo noget andet!

Men anoreksien vil fange mig, binde mig, overbevise mig.

Jeg ved den er ond.

Men jeg ved også at den kan holde angsten væk i nogle få minutter.

Samtalen igår var svær. 

Hård.

men god.

Mange ting blev sat lys på.

Vil bare have overstået denne dag.

Desværre.. 

Jeg håber min kæreste kan komme med lidt positivitet....

it's cold.

jeg fryser.

jeg er træt.

jeg er rastløs.

forvirret.

jeg oooorker ikke disse dage.

lysten til at sove er der konstant.

lysten til at have det anderledes er der konstant.

følelsen af at denne til er konstant, virker konstant, 

jeg kan ikke holde mit eget selskab ud.

min tanker flakker rundt.

skole, krop, kæreste, mad, vægt, lyst, had, uro. 

jeg vil have min mor.

skælde hende ud og søge trøst hos hende.

jeg vil gerne flygte, men uanset hvor jeg går hen, så kommer det hele med. 

jeg fryser.

gnisten og lysten er pustet ud.

få gløder er tilbage, det ved jeg.

vær sød at puste energi og varme i mig.

saturday

Vintertristhed?

Indbildning eller virkelighed?

Jeg ved det ikke. 

jeg er træt.

udbrændt.

ked af det.

forvirret.

Jeg har ikke lyst til noget. 

Det er trist, mørkt og energiløst.

Jeg føler jeg er fanget i et lille sort hul.

eller stort.

Gænserne er der ikke.

Jeg kan ikke overskue dagen.

Hvad sker der inde i mig?

Jeg mangler energi på alt.

På at gå i bad, læse en bog, gå en tur..

Se tv, sove, være vågen, snakke, være alene.

Hvad sker der med mig?

Trækker vejret.

Er til stede.

Jeg overlever.

men det er forfærdeligt at alt udenom mig kan være så godt,

når jeg føler mig så elendig.

Stress.

Min brystkasse er tung.

Klumpen i halsen fylder så meget at min vejtrækning gør ondt.

Det er en brutal kamp.

Kampen mod det mærkbare - det ingen kan se det. 

Jeg føler at jeg er ved at blive kvalt.

Jeg er fuldt med krav.

Se min mor, se min kæreste, gå i skole, dyrke motion, være social.

Alle de ting som 'normale' mennesker gør.

Hvorfor er det så svært for mig at rumme?

Gå væk.. jeg gider ikke snakke mere. 

Jeg gider ikke mere.

Jeg gider heller ikke være alene. 

Jeg er lille.

Min bamse er mit holdepunkt.

Min dyne er min ramme.

Dagen skal bare overståes..