afraid of loosing.

Im trying to become a better me,

I hope that’s a thing you can see.

Yesterday was pretty fucked up,

I had tears coming down, the wouldn’t stop.

Tried to fix, tried to make my way,

even though the voice ‘no’ only would say.

Can you see the good sides deep inside,

because right now, the only thing I want is to hide.

I have a lot of trouble and pain,

all of my body screams, I have everything to gain.

It’s scary to open op in front of you,

I can never tell about, what you are going to do.

Will you run away or stay in my hand?

I’m worried that our love will slip away in the sand.

I try to accept that life is full of chances and it’s never too late,

but right now, the only feeling is that I’m afraid.

- Written by; someone who is still unknown.

The day after the day.

Dagen efter dagen. 

Underligt.. 

Al den stress, al den spænding, al den angst.

Ikke nogen egentlig forløsning hos mig, men alligevel, så er det meste væk.

Jeg føler mig enormt tom. 

Enormt usocial.

Enormt Ensom.

Der er ikke rigtigt noget jeg har lyst til.

Maden har været udfordrende på nye måder.

Jeg har haft lyst til masser af chokolade og slik. 

Spiste alt for meget juleaften, eller hvad er alt for meget?

omkring 20-30 stk. store chokolader med diverse fyld.

Ad.. Havde det dprligt til sidst. 

Oppustet.. men jeg havde lyst til mere..

Heldigvis stoppede det der..

Min far skuffede mig igen. 

Os alle tre.

Han var fuld d. 23..

Julehygge.. neeeeeej...

Kunne jeg sætte grænse? Neeeeej..

Kan jeg sætte grænser i forhold til maden nu? neeeeej...

Jeg har mistet lysten til det sociale lige nu..

Men jeg syntes samtidig ikke at jeg vil være alene..

Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge min tid på...

Jeg gider jo ingenting!

Venter på at kunne komme hjem og tale om det hele..

funhouse.

''When you stop doing things just for fun, you might as well be dead''.

Hvornår glemte jeg at gøre ting, fordi de var SJOVE?

Pludselig blev det en besættelse for mig skulle give resultat eller mening,

specielt i retning af anoreksiens regler.

Jeg måtte ikke tegne, jeg måtte ikke se tv.

Jeg skulle gå, bage eller noget produktivt. 

Ellers var jeg doven, forkert, klam, etc. 

De følelser rammer mig stadig ofte, heldigvis mere sjældent. 

Men angst-følelsen - rammer stadig som en kæmpe flodbølge ind over min krop.

Den er stadig enorm svær for mig at tackle.

Små skridt..

det er 'sjovt' hvordan jeg stadig ofte har disse ting i mig. I perioder.
Korte og lange.
Mørke og lyse.

Jeg har stadig mit ' få det nu fixet!' men hver gang opdager jeg at det er en proces.........

sound of christmas.

Nærvær i min jul.

Grænser - mit evigt tilbagevendende problem. 

Grænser. 

Jeg skal have dem med mig overalt, ellers mister jeg al nærvær.

Det bliver et kaos at skulle nå alle arrangementer, alle venner og alt familie.

Nej.. Det er ikke det jeg skal.

Jeg skal gøre de ting, der kan give mig.

En dag vil overskuddet komme til at kunne troppe op og være i det. 

Men ligenu, tager det alt for mange kræfter. 

Hvad er det Heidi gerne vil?

A small step forward again.

One small step for the mankind, a huge step for little me!:

Jeg har spist flere pernødder denne december end de sidste 3-4 år.

Hele 3 stk's, og på en måde bliver det lettere og lettere hver gang!

Christmas here i come!!

(Altså jeg har spist normalt mad, i en del år nu, men aldrig tilladt mig selv julens guf)