Jeg føler mig doven!

Jeg føler mig træt!

Jeg føler mig tyk!

Jeg føler mig forkert!

Jeg føler mig anderledes!

Jeg føler mig tyk.

hvor føler jeg mig bare som en egoistisk møgunge når at jeg har det så svært med andres anoreksi og kampe.

Når hele den her kamp foregår indeni mig, omkring mad og vægt (det går meget bedre!!) så kan jeg næsten ikke kapere at folk omkring mig er endnu mere syge.

Jeg er kommet så langt og jeg vil meget længere endnu.

Jeg kæmper lidt med min krops størrelse pt. og jeg føler mig rigtigt presset i skolen.

Jeg har mest lyst til at være i selskab med nogle hvor jeg ikke skal fake og lægge i min kærestes arme foran en god serie. 

Jeg har lyst til at tvangsmotionere men kan ikke finde overskuddet fordi skolen fylder så meget pt 

Er det mon godt eller skidt?

Når hovedet går hurtigere end kroppen.

Min vægt er 'i mål'.

Og jeg har det i perioder meget bedre!

men stadigvæk vandrer mit hoved rundt i alle hjørner og huller i min krop.

Hvis min krop er 90% rask, så er mit hoved måske 60% rask.

mit hoved rykker i 1%.. uden jeg lægger mærke til det.

men det er over tid. det er virkelig ikke noget jeg kan tvinge mit hoved til - 

og det har jeg svært ved at acceptere.

I dag er jeg så træt. i nat sov jeg knap 9 timer.

og hele dagen i skolen har jeg haft koncentrationsbesvær som følge af søvnmangel.

Da jeg kom hjem (og 2 timer tidligere en normalt)

sov jeg i 2,5 timer.

jeg er træt.

mit hoved er træt.

min krop er ikke træt, men mit hoved er træt.

mit hoved er endnu ikke 'i mål'.

den dag jeg når 90% i mit hoved, er jeg i mål.

der vil altid være noget man skal arbejde med og jeg bliver aldrig perfekt.

så jeg arbejder roligt hen mod mine mål.

men hold kæft hvor gør det mit hoved træt. 

De sidste par dage har bare ikke været MINE dage.

Umiddelbart har den stået på terapi, kærestehygge og familiehygge med jul oveni. 

alligevel kan jeg mærke at min anoreksi banker på.

tankerne om at jeg er tyk og doven kredser atter igen rundt om mig.

jeg mister lyst til ting jeg normalt nyder som tv-serier, film, bagning, gåture, at snakke, tage billeder,være kreativ osv.

jeg er stresset indeni. og jeg tror det er anoreksi der prøver at gøre mig bange så jeg kan komme igang med noget angst-motion.

det er rigtigt pinefuld at gå rundt med, men det er endnu sværere at få sagt til dem der kan hjælpe mig.

jeg ved jo ikke om det er fordi jeg tror det er anoreksi eller om det bare er mit hoved der fucker med mig. 

de sidste fire-fem gange  har vægten daler langsomt ned. ikke noget faretruende, men jeg tror det bliver rart faretruende indeni mig når jeg kan begynde at mærke at anoreksien lister ind i mine tanker.

I nat vågnede jeg med mareridt.

Der var nogle der skød en ved siden af mig, men de så og skånede mig.

Jeg hjalp den sårede til at blive rask og derefter jagtede de også mig.

Det var som virkelighed og jeg sov generelt dårligt resten af tiden. 

Jajajaja.. jeg ved godt positiv tænkning hjælper.

men jeg udøver 'positiv tænkning' i sådan en udstrækning at jeg glemmer at lukke de mere negative ud og til sidst hober de sig op og bliver drænende og forstyrrende.

Reminder: Åbn munden! 

jeg har en af de perioder hvor jeg bare er ked af det.

jeg er træt, jeg er fyldt med selvhad og jeg føler mig forladt.

en weekend fyldt med gæster og når de så går, så kommer ensomheden om tomheden.

jeg har bare lyst til at græde sammen med nogle.

jeg er ked af det... 

forhelved hvor er jeg ked af det.

og så føler jeg mig tyk.

tak, jeg havde bare lige brug for at høre det - igen <3

Når man scroller ned på fitness-centres sider står der ofte:

'' Tab dig med ... !''

'' Blive stærkerede med ...!''

'' Bliv sundere med ....! '' 

Der står aldrig:

'' Vedligehold din dejlige krop!''

Aldrig:

'' Du er god nok! - kom ind og nyd din krop! ''

Jeg ser mange hold som hedder: ''Mave, balle. lår, opstramning ''

Hm, no wonder hvorfor kvinder netop har det sværrest med netop disse tre punkter.

Det er dem der gør dem mest kvindelige, mest 'runde'.

Og det er åbenbart ikke 'godt' .

Hm, hvad er det for nogle skønhedsidealer vi har?

Hvad  nu hvis jeg ikke har lyst til at blive noget stort?

Måske, bare være tilfreds?

Jeg har ikke lyst til at være elitespiller, pokerstjerne eller førende forsker indenfor kræft.

Jeg vil bare gerne være tilfreds i mit liv.

At kunne sove om natten.

At kunne lytte til min krop.

At kunne danse med min krop.

At have tætte og sunde relationer.

At have en hverdag med mening.

At havde det sjovt.

Åhh.. hvor føler jeg mig forkert når jeg som 20årig gerne ville leve for 100 år siden...

konflikt mellem mig og anoreksien? 

konflikt mellem mig og kulturen?

konflikt mellem mig og mig?

Jeg er stadig letpåvirkelig af mine omgivelser. Selvfølgelig i en mindre grad, men hvis jeg ikke får bragt tankerne og indtrykkende op med min terapeut, så får jeg det dårligt.

så får mine egne/anoreksiens tanker lov til at tage over.

der går heldigvis længere og længere tid imellem, men det sker stadig. 

og det er lige hårdt at skulle igennem hver eneste gang. 

bedste weekend <3

utrolig hvordan sådan et dårligt humør kan ændre sig til sådan et dejligt humør!

hvem griber mig når jeg falder?

egen-omsorg.

hvad er nu det for noget?

jo mere ens sygdom fylder, jo mindre er der plads til egenomsorg. 

jeg er igang med at lære, hvornår jeg føler jeg gør noget godt for MIG.

og hvornår det er skidt for MIG.

hvor meget skal jeg sove?

hvor meget skal jeg spise?

hvor meget fritid har jeg brug for?

hvor meget skal jeg bevæge mig?

hvor meget er nok?

hvor meget er for lidt?

hvor meget er jeg mig?

hvor meget skole er passende for mig?

hvor meget har jeg brug for?

hvad ønsker jeg?

det tager minutter, timer, dage, uger, måneder, år.

der er ingen fastsat dato, hvor man kan sige: nu er jeg der sgu!

der er ingen milepæle udover dem jeg selv sætter.

det kræver øvning at blive rask.

det kræver intensiv øvning.

der vil blive lavet mange fejl og erfaringer.

der vil være mange sejre og oplevelser som skal bearbejdes.

Wow.

wow.

jeg siger det igen. Wow.

det er en ting man skal lære igennem hele sit og det vil ændre sig alt efter alder, situation, køn, personlighed, osvosv.

wow.

og hold kæft hvor er jeg nervøs for at springe ud i det.

Jeg har mest af alt lyst til at tude..

Jeg har så mange ting jeg kan nu.

Men alligevel føles det underligt.

Jeg kan ikke finde min plads ´.

Kan ikke rigtigt finde ud af hvor jeg  hører til og skal give mig til.

Jeg har nogenlunde tid og jeg har mange forskellige mennesker omkring mig.

Alligevel craver jeg trangen til at lave enormt , som alligevel ingenting er.

Make sense? NO!

Jeg vakler i mellem 'go eller no go'.

'Do or not do'

'nothing and everything' 

'3 år og 20 år'

'praktisk til kreativ'.

Hvor er mine gråzoner??

I dag hader jeg lørdag.

Jeg har hygget mig med min familie.

Og alligevel føler jeg mig ensom.

Jeg føler mig uden for den rigtige verden.

Jeg føler mig venneløs.

Det er så enormt pinligt at indrømme.

PISSE PINLIGT.

Åh.. Anoreksi er en sygdom der gør en dybt ulykkelig og ensom i det lange løb.

Jeg har mistet så mange social færdigheder og venskaber.

Mon jeg kan få bygget noget op igen?